Advertisement
Koncert og samtale med Kira SkovKira er en af Danmarks mest markante sangerinder, sangskrivere og komponister. Fra de tidlige år med Kira & The Kindred Spirits til hendes karriere som solokunstner har hendes musik altid været tæt forbundet med de mennesker, steder og erfaringer, der har formet hende.
Blot to dage efter udgivelsen af sin første bog, LIV FORLADT, er vi stolte af at kunne byde Kira Skov velkommen til Huset Harmonien, til en helt særlig aften med samtale og livemusik.
Sammen med Huset Harmonien's nye ejer og kreative direktør Carla Cammilla Hjort indtager Kira Skov scenen, til en personlig samtale om hendes liv og rejse – fra hun som 17-årig forlod Danmark for at forfølge musikken, over årene i London og Los Angeles, gennembruddet med Kira & The Kindred Spirits og de mange musikalske samarbejder og udgivelser, til de mere personlige kapitler om kærlighed, tab, sorg og vejen videre.
Samtalen flettes sammen med akustiske fortolkninger af sange fra forskellige perioder i Kiras liv, og skaber en musikalsk rejse gennem historierne bag musikken.
LIV FORLADT, som udkommer den 22. oktober, er Kiras første bog – en dybt personlig erindringsbog om et liv i musikken, om kunstnerlivets romantiske myter og virkelighed, og om de mennesker og oplevelser, der sætter sig varige spor.
Det bliver en intim aften med historier, sange, minder og refleksioner over et liv levet gennem musikken.
Kom og lyt, kom nysgerrig, og få din bog signeret.
Efterfølgende kan du blive til en drink i vores nye Bird cocktailbar og lytte til lidt god musik fra pladespilleren.
Advertisement
Event venue
Huset Harmonien, Rødvig Hovedgade 2,Rødvig, Storstrom, Denmark, Naestved
Tickets