Advertisement
Døre: 18:30 Showstart: 20:00
Billetpris: DKK 450/550,- + gebyr
Køb billet via Billetlugen fra fredag d. 27. marts kl. 10.
----------
Khalid indtager K.B. Hallen i København til oktober!
Den multi-platin-sælgende hitmager bringer sin nye æra til Danmark den 10. oktober 2026 med et show fyldt med Khalids karakteristiske røst, følelsesmæssige dybde og ikke mindst de verdensomspændende hits, der har gjort ham til et globalt fænomen.
Den amerikanske stjerne har på få år cementeret sin position som en af sin generations mest markante pop- og R&B-artister. Med milliarder af streams og anmelderroste udgivelser har han opnået global succes siden gennembruddet med hittet “Location” – og nu får danske fans endelig muligheden for at opleve ham live igen, 7 år efter seneste besøg.
Med album som ’American Teen’ (2017) og ’Free Spirit’ (2019) har Khalid bevist sin evne til at levere både personlige fortællinger og store radiohits. Sange som “Talk” (med Disclosure), “Love Lies” (med Normani) og “Eastside” (med Halsey og Benny Blanco) har gjort ham til en fast del af internationale popscene og sikret ham adskillige priser samt GRAMMY-nomineringer. Senest har han åbnet et nyt musikalsk kapitel med albummet ’After The Sun Goes Down’ (2025) – et farverigt og selvsikkert projekt, der blander R&B, elektropop og 80’er-inspirerede synths.
Koncerten i oktober er en del af Khalids ”It’s Always Summer Somewhere Tour” og lover en intens liveoplevelse, hvor både nye og gamle fans kan opleve en artist, der mestrer balancen mellem det intime og det storslåede.
----------
ℹ️ Vi gør opmærksom på, at Billetlugen er den eneste officielle billetudbyder til koncerten. DTD Concerts og Billetlugen kan ikke garantere gyldigheden af billetter, som ikke er købt via Billetlugen, og vi forbeholder os derfor retten til at slette opslag, der omhandler køb og salg af billetter fra tredjepart.
Advertisement
Event Venue
K.B. Hallen, Peter Bangs Vej 147,Frederiksberg, Frederiksberg, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.







