Advertisement
Vestermarkskirken inviterer tirsdag den 1. december kl. 19.30 til årets julekoncert, hvor koret Go Vocal gæster kirken.Med omkring 50 sangere i koret byder koncerten på korsang, kendte julesange og mulighed for at komme i julestemning.
Billetprisen er 130 kroner, inklusive kaffe og traktement i pausen.
Billetter kan købes i Vestermarkskirken samt online via Billetfix.
Dørene åbner kl. 19.00.
Koret Go Vocal består af omkring 50 sangere og ledes af Niels Rahbech. Ved koncerten akkompagneres koret af Karina Holgersen på klaver og Mads Lunde på trompet.
Mads Lunde er uddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium og har gennem årene modtaget en række priser og hædersbevisninger. Han arbejder både som solist, orkestermusiker og dirigent.
Han har desuden medvirket i en række radio-, tv- og cd-produktioner. I en årrække var han dirigent for Nyborg Harmoni Orkester, og i 2008 var han med til at starte Nytårskoncerten i Nyborg.
I dag underviser Mads Lunde blandt andet i Billund Garden og på Billund Kulturskole.
Karina Holgersen spiller i en række forskellige musikalske sammenhænge i Billund Kommune.
Hun har gennem flere år gæstet Vestermarkskirken til julekoncerter sammen med sine to drenge og forskellige gæstemusikere.
Ved årets julekoncert medvirker hun på klaver.
Niels Rahbech er uddannet i musikvidenskab fra Aarhus Universitet med speciale i musicals. Han bor i Sønder Vium og arbejder til daglig som musikskoleunderviser.
Han har været kapelmester ved en lang række sommerspil i Jylland og arbejder desuden som kapelmester på musicals og teaterkoncerter.
Niels Rahbech er også aktiv som pianist og akkompagnatør for kor og sangere samt som kordirigent, komponist og arrangør. I mere end 20 år har han desuden spillet til fællessang og holdt musikalske foredrag i højskoleverdenen.
Advertisement
Event venue
Nymarksvej 3, 7200 Grindsted, Denmark, Nymarksvej 3, 7200 Grindsted, Danmark, Varde, Denmark
Tickets