Advertisement
Alternativ rock fra Danmark og England med skæve hooks, jazzede klange og afstikkere til emo og math rock.__________
DØRE: 19.00
KONCERT: 20.00
ENTRÈ: 140,-
__________
Inventory
Inspireret af 90’ernes legesyge og skæve alternative rock, har Inventory skabt deres eget udtryk, bestående af lige dele pop hooks, dissonant spænding og jazzede klange. Det er guitardrevet musik, som rummer både det uventede, det skæve og det lindrende. I kølvandet på ep’en ”Sunday Tonne” fra 2025 har bandet turneret på tværs af Europa, mens det seneste år er blevet brugt i studiet på at færdiggøre debutalbummet ”People Pyramids”, som lander i februar 2027.
Og det er dén vi markerer, når Inventory rammer Radar fredag den 26. februar, og folder det nye materiale ud live.
Albummet markerer et naturligt næste skridt for bandet, hvor det musikalske og tekstlige univers udfoldes i et større format. Sangene bevæger sig mellem det intime og det storladne, det udfordrende og det umiddelbare, og viser et band, der har fundet endnu længere ind i sit eget udtryk – altid med det skæve hook som ledestjerne.
Pancho (UK)
Pancho blev startet i 2024 af Chris Collis (trommer), Glen Hodgson (guitar) og Joe Kent (bas) og har base i Brighton. Bandet er opstået som en undskyldning for at spille musik, være sammen og skabe forbindelse til andre ligesindede musikglade mennesker. Ingen bindinger, mindre pres og mindre hamsterhjul – bare et sjovt DIY-sideprojekt, der bringer bandet tilbage til rødderne med små kælderkoncerter og en mulighed for at skrive den slags sange, de selv har lyst til, uden andet formål end at have det sjovt.
Panchos første EP blev indspillet i efteråret 2025 og udgives i 2026. EP'en kombinerer post-hardcorens energi med den følelsesladede levering fra Midwest emo og math rockens tekniske kompleksitet – samtidig med at bandet nægter at lade sig begrænse af én bestemt genre.
Vi glæder os til at se dig <3
Advertisement
Event venue
Radar, Karen Wegeners Gade 6,Aarhus, Denmark, Arhus
Tickets