Advertisement
★ Tips og tricks til at få mest muligt ud af SPOT - både på scenen og i netværket ★Siden 1994 har SPOT været platform for den danske og nordiske talentscene, og mere end 1200 branchefolk besøger hvert år festivalen, mens 8000 tusind musikbegejstrede gæster sørger for den gode stemning foran scenerne. Det er altså det ideelle sted at fange opmærksomheden fra dem, der skal lytte til din musik - uanset om du vil have fat i et potentielt publikum, mulige samarbejdspartnere eller relevante branchefolk.
Men hvordan får man som musiker mest ud af at være på SPOT, uanset om man står på scenen, eller er på festivalen for at netværke? Det er noget af det, vi vil være med til at sætte ord på til How To SPOT, der afholdes i København d. 20. oktober kl. 19.00-21.00 på Kolme.
Til How To SPOT har vi samlet et stærkt hold af kyndige personer fra branchen, som hver især har en masse erfaring, de gerne vil dele ud af. Forvent tips og tricks til SPOT, best practice til at møde branchen, og naturligvis muligheden for at få svar på alle jeres spørgsmål. How To SPOT er også en anledning til at blive godt klædt på til at ansøge til SPOT 2027,der holder åben ansøgningsrunde for debutanter fra 1. oktober til 31. oktober.
Kort sagt vil vi sørge for, at du er så forberedt som muligt til at indtage SPOT Festival med din musik på en måde, der både er rigtigt for dig, og som giver gode resultater på den lange bane.
Panelet i København består af Rikke Andersen (direktør, SPOT), Bine Kronvold Asmussen (agent, Kin), Marie Vilsbøll (musiker, VILMA), Albert Helmig (booker, SPOT) og Johannes Dybkjær Andersson (&Amplify)
Vi glæder os til at møde jer og snakke om musikken!
PRAKTISK INFO __________ PRAKTISK INFO
Tilmelding sker ved at trykke “deltager” her i begivenheden, og det er gratis at være med. Lokationen for How to SPOT i København er Kolme, Nyropsgade 41, 1602 København. Hvis der er nogle spørgsmål, kan de sendes til [email protected].
How to SPOT afholdes også i Aarhus og online - det foregår 21. oktober. Separat event til hvert af dem findes på her:
How To SPOT er lavet af SPOT med støtte fra Tuborgfondet og i samarbejde med &Amplify
Advertisement
Event venue
Nyropsgade 41, 1602 København V, Danmark, Nyropsgade 41, 1602 København V, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets