Hit med 80'erne | Eksercerhuset | Fredericia

Sat, 03 Apr, 2027 at 09:00 pm UTC+02:00

Gothersgade 34, 7000 Fredericia, Denmark | Fredericia

T\u00f8jhuset & Eksercerhuset
Publisher/HostTøjhuset & Eksercerhuset
Hit med 80'erne | Eksercerhuset | Fredericia
Advertisement
***************************************************
------------------ BILLETPRISER -----------------
Forsalg 295,- // Medlemspris 265,- // Dørsalg 320,-
---------------------------------------------------
***************************************************
HIT MED 80'ERNE 2027
Danmarks mest populære 80'er-orkester, Hit med 80'erne er igen på turné rundt i hele
Danmark. På sætlisten er alle de sange, du kender fra den danske rocks guldalder. Kom
indenfor og genopliv de udødelige hits fra Tøsedrengene, Rocazino, RayDeeOhh, Gnags,
News, TV2, Dodo & The Dodo's, – fortsæt selv listen.
Hit med 80'erne var for første gang i øvelokalet den sommer, hvor John "Faxe" Jensen
ramte den lige i røven og sendte Danmark afsted mod titlen som europamester i fodbold.
1992 er længe siden. Dengang var orkestret bare en sjov idé. Ingen havde i sin vildeste
fantasi forestillet sig, hvad der ventede.
I 2027 tager Hit med 80'erne på tur for 35. år i træk. De seneste år har budt på en lang
række udsolgte koncerter rundt omkring i Danmark. Stadig med sangene, anekdoterne og
minderne fra dengang i 80'erne som bindemiddel.
Den danske sangskat fra det pastelfarvede årti er tilsyneladende helt uden udløbsdato.
Faktisk har tendensen de seneste år været, at den danske 80'er-rock er mere populær
end nogensinde.
Måske er sangene snurret fast til de dramatiske begivenheder for snart 40 år siden. Mens
Danmark skrålede "Indianer", "Jeg Elsker Dig", "Afrika", rasede Den Kolde Krig uden for
døren. Frygten for atomkrig var massiv, vi blev bevidste om miljøtruslerne, og den danske
økonomi måtte hales i sikkerhed fra det, en politiker havde kaldt for afgrundens rand. Til
sidst faldt Berlin-Muren, og hele verden blev en anden. Men sangene. De står endnu.
Hit med 80'erne genopliver musikken, der betød så meget for så mange. Og sender
samtidig en stor, respektfuld tak til de danske 80'er-stjerner og deres sange, som gør det
hele muligt. Flere af dem har fra tid til anden været med på scenen hos Hit med 80'erne.
Men orkestret kan først og fremmest selv.
Vi ses derude…
Hit med 80'erne er:
Annette Søgaard, vokal / kor
Ole Hansen, vokal / kor
Jan Kaspersen, saxofoner / akk. guitar / vokal / kor
Brian Bannerholt, guitar
Kristian Fogh, keyboards
Jakob Pagaard, bas / kor
Kurt Nielsen, trommer
Advertisement

Event Venue

Gothersgade 34, 7000 Fredericia, Denmark, Gothersgade 34, 7000 Fredericia, Danmark, Fredericia, Denmark

Tickets

Icon
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.

Ask AI if this event suits you:

More Events in Fredericia

Andreas Bo -Rundt
Thu, 08 Apr at 07:00 pm Andreas Bo -Rundt

Gl Banegårdsvej 29, 5500 Middelfart, Denmark

Fredericia Jazzklub - Denmark Tour April 2027
Sat, 24 Apr at 12:00 pm Fredericia Jazzklub - Denmark Tour April 2027

Tøjhuset Gothersgade 34

Fredericia is Happening!

Never miss your favorite happenings again!

Explore Fredericia Events