Advertisement
I budgetaftalen blev det vedtaget at sætte billetprisen for bus og letbane ned til 15 kr. Det er første stop på vejen mod endestationen, som vi i Enhedslisten Aarhus mener, skal være gratis offentlig transport i kommunen! Det kæmpede vi for i kommunalvalget, og nu skal vi presse på.Derfor går vi på gaden sammen med resten Enhedslisten over hele landet, som en del af kampagnen: Et Danmark der binder os sammen! 🚆🚌
Før vi tager af sted, vil der være kaffe i lokalerne i Mejlgade, så man også kan hilse på kammeraterne. Her vil vi fortælle om det materiale vi deler ud, om hvordan det er at være på gaden og sørge for at alle kommer godt af sted. Efter uddelingen vil der i lokalerne være sodavand og en øl.
I Aarhus Kommune har over halvdelen af alle husstande ikke adgang til egen bil, så den offentlige transport er en vigtig del af manges hverdag. Gratis offentlig transport giver alle, uanset indkomst, en øget mobilitet.
For de mange aarhusianere, der lige nu er afhængige af offentlig transport i deres hverdag, vil det også betyde en forbedring af deres økonomi og styrkelse af deres bevægelsesfrihed. På den måde vil det både skabe mere lighed og frihed.
Samfundet kan tilmed spare på længere sigt gennem færre trafikuheld, mindre trafik, mindre vejvedligeholdelse og bedre folkesundhed som følge af renere luft og mindre støj. Byen kan blive et tryggere og rarere sted at færdes.
Vi glæder os til at se dig!
Rød front! ✊🚩
Advertisement
Event venue
Mejlgade 46B, 8000 Aarhus, Denmark, Mejlgade 46B, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets