About this Event
Erhvervskonference på Avedøre Holme
18. november 2026
Forsyningskæder er under pres, ressourcer bliver knappere, elektrificeringen udfordrer elnettet, og ny teknologi forandrer virksomhedernes konkurrencevilkår.
Det er udfordringer, som den enkelte virksomhed ikke nødvendigvis skal løse alene. Danmark har en stærk tradition for at finde løsninger gennem samarbejde.
Det gælder også i vores erhvervsområder, hvor virksomheder ligger side om side og deler mange af de samme udfordringer – men også har særlige muligheder for at skabe løsninger sammen.
På Avedøre Holme er vi allerede i gang. Virksomheder samarbejder om energi, ressourcer, mobilitet og biodiversitet – og nye muligheder opstår inden for blandt andet AI og automatisering.
Nu tager vi næste skridt!
Den 18. november samler vi virksomheder, erhvervspolitiske beslutningstagere og førende specialister til en ambitiøs konference, der skal sætte retning for Avedøre Holmes udvikling – og vise, hvordan et af Danmarks største erhvervsområder kan blive et nationalt forbillede for grøn omstilling, robusthed og fremtidens konkurrencedygtige erhvervsliv.
Til denne konference får du mulighed for at høre
- Erhvervs- og konkurrencekraftsminister, Martin Lidegaard som giver indblik i den nye Regeringens erhvervspolitik og perspektiver på konkurrencekraft og bæredygtighed
- Borgmester Anders Wolf Frisdahl Andresen og formand for Grundejerforeningen Avedøre Holme Henrik Kastberg fortæller om ambitionerne om Avedøre Holme som Danmarks grønneste erhvervsområde
- Direktør i Industriens Fond, Thomas Hofman-Bang sætter fokus på bæredygtighed i industrien
- Inspirerende oplæg fra Avedøre Holme virksomheder, herunder: Janni T. Nielsen, adm. direktør KLS Pureprint og mange flere.
- Mød Afkobling 2030s specialister fra GTS-institutterne Teknologisk Institut, Alexandra Instiuttet, Force Technology samt Dansk Design Center som kan hjælpe din virksomhed
- Netværk med andre virksomheder på Avedøre Holme.
Konkrete spor for inspiration og samarbejde
Konferencen kombinerer perspektiver fra erhvervsliv og beslutningstagere med konkrete cases og fem tematiske arbejdsspor:
- Energifællesskaber: Grøn og billig energi med dine naboer
- Cirkulær økonomi: Skab værdi af dine restmaterialer
- Grøn transport: Optimer med nye teknologier og vaner
- Biodiversitet: Liv i nærområdet, robusthed i forsyningskæden
- AI som transformator: Potentialetjek for bæredygtig forretning
Hvert arbejdsspor tager afsæt i en konkret case fra en lokal virksomhed og faciliteres af en moderator med deltagelse af relevante faglige specialister.
Her skal deltagerne bringe deres egne erfaringer, behov og idéer i spil og sammen undersøge:
- Hvilke udfordringer og muligheder deler virksomhederne?
- Hvor kan lokale samarbejder skabe størst værdi?
- Hvilke virksomheder og aktører skal bringes sammen?
- Hvilke idéer er modne til at blive undersøgt eller afprøvet?
Det kræver ikke, at man møder op med en færdig løsning. Det kræver nysgerrighed, praktisk viden fra egen virksomhed og lyst til at undersøge, hvad der kan blive muligt i samarbejde med andre. Deltagerne går fra arbejdssporene med ny viden, relevante kontakter og et tydeligere billede af, hvad deres virksomhed både kan få ud af og bidrage med i et lokalt samarbejde.
Fra fælles interesse til fælles handling
Efter konferencen samler Partnerskabet Avedøre Holme og Afkobling 2030 op på de vigtigste behov, idéer og samarbejdsmuligheder.
De mest perspektivrige spor kan udvikles videre gennem Avedøre Holme-arbejdsgrupper. En Avedøre Holme-arbejdsgruppe er et faciliteret udviklingsforløb for virksomheder og andre aktører, der deler en udfordring, men ikke kan løse den alene.
Her samler Avedøre Holme og Afkobling 2030 de relevante parter på tværs af virksomheder og værdikæder og hjælper dem med at:
- afgrænse den fælles udfordring og ambition
- forstå aktørernes forskellige behov og incitamenter
- udvikle mulige løsninger og samarbejdsmodeller
- omsætte idéer til konkrete forsøg og næste skridt
Afkobling 2030 bidrager med procesledelse, systemisk design, adgang til specialister fra GTS-instiutterne: Force Technology, Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut samt Dansk Design Center. Formålet er at skabe en fælles retning, fastholde fremdriften og hjælpe deltagende virksomheder fra indledende interesse til et samarbejde, der kan afprøves i praksis.
Agenda
🕑: 12:00 AM - 12:30 PM
Velkomst & frokost
🕑: 12:30 PM - 12:35 PM
Velkommen: Introduktion til dagens program og ambitioner.
Host: Connie Hedegaard
🕑: 12:35 PM - 01:00 PM
Avedøre Holme – fælles ambitioner for fremtidens erhvervsområde
🕑: 01:00 PM - 01:30 PM
Grøn omstilling som dansk konkurrencekraft
Host: Martin Lidegaard
🕑: 01:30 PM - 01:50 PM
Samtale og spørgsmål fra salen
🕑: 02:00 PM - 03:30 PM
Fem arbejdsspor
🕑: 03:50 PM - 04:00 PM
Opsamling på dagen og perspektivering til et robust og bæredygtigt Danmark
Host: Connie Hedegaard
🕑: 04:00 PM - 04:30 PM
Sådan kommer du igang
Event venue & nearby stays
TEC - Technical Education, Hvidovre, 193 Stamholmen, Rødovre, Denmark