#StayHappening
Wed, 10 Feb, 2027 at 08:00 pm UTC+01:00

Emmelie de Forest - Fra Dansevise til Only Teardrops // Godset

  • Jens Holms Vej 5, 6000 Kolding, Denmark · Kolding
Godset Publisher / Host Godset
Share
Emmelie de Forest - Fra Dansevise til Only Teardrops \/\/ Godset
Advertisement
Sangene der rørte Europa
Emmelie de Forest inviterer publikum med på en personlig musikalsk rejse gennem nogle af de sange, der har sat størst aftryk på hende som menneske og kunstner
Siden sejren ved Eurovision Song Contest i 2013 har Emmelie optrådt på scener over hele Europa og haft en international karriere, der har ført hende fra koncertsale og symfoniorkestre til festivaler, tv-shows og store livearrangementer. Med Fra Dansevise til Only Teardrops vender hun blikket mod de sange og den musikalske arv, der har været med til at forme hendes egen kunstneriske rejse.
Med udgangspunkt i Eurovisions rige sangskat – og særligt guldalderen i 1960’erne og 1970’erne – fortolker Emmelie en række af de sange, hun selv er vokset op med, blevet inspireret af og siden har taget med sig ind i sin egen musik. Det er sangene, der har overlevet tiden, krydset landegrænser og rørt generationer af lyttere over hele Europa.
Koncerten byder på nye fortolkninger af klassikere som Dansevise, To lys på et bord, Poupée de cire, poupée de son, Volare og Eres tú (Rør ved mig) samt udvalgte favoritter fra senere årtier, blandt andet Främling, Danse i måneskin og Fra Mols til Skagen, flettet sammen med Emmelies egne sange – herunder vindersangen Only teardrops og nyere materiale fra hendes eget univers, der trækker tråde til den samme europæiske sangtradition.
Gennem personlige fortællinger og intime arrangementer tager Emmelie publikum med på en rejse gennem Europas musikalske historie, hvor franske, italienske, spanske, svenske, engelske og danske sange mødes i et fælles univers. Undervejs fortæller hun om sangene, historierne bag dem og om, hvordan de har været med til at forme hendes egen musik og kunstneriske identitet.
Koncerten er ikke et traditionelt Grand Prix-show, men en stemningsfuld og nærværende koncertoplevelse, hvor de store melodier, de stærke fortællinger og kærligheden til den europæiske sangtradition er i centrum.
På scenen står Emmelie de Forest sammen med to musikere i et intimt trioformat med klaver, guitar, mandolin, dobro, autoharpe og flerstemmige vokaler.
Fra Dansevise til Only Teardrops er en koncert om sangene, minderne og musikken, der stadig formår at samle og bevæge mennesker på tværs af generationer og landegrænser.
Advertisement

Event venue

Jens Holms Vej 5, 6000 Kolding, Denmark, Jens Holms Vej 5, 6000 Kolding, Danmark, Kolding, Denmark

Tickets
Concerts, fests, parties, meetups — all the happenings, one place.

Discover more events by tag

Ask AI if this event suits you

Keep the plans coming

More events in Kolding

Kolding is happening.

See everything else that’s on — concerts, markets, comedy and more.