Advertisement
Ejby Ådal og Ryegaard Dyrehave, 13 km. Turen starter fra parkeringspladsen ved Bramnæsvig Skole klokken 9.30. Mødetid 9.25, adresse: Elverdamsvej 204, 4070 Ejby.
Vi starter turen med at vandre op langs Bramnæs Vig til det skønne og kuperede naturområde Ejby Ådal, hvor vi gør ophold og holder pause med udsigt til Bramnæs Bugt og de smukke bakker. Derefter går turen retur mod Ejby Havn og videre langs Bramnæs Vig og Ryegaard Dyrehave. I Ryegaard Dyrehave holder vi en kort frokostpause/snackpause under det skønneste Egetræ med udsigt ud over landskabet. Derefter går turen tilbage til Ejby.
I alt knap 13 skønne kilometer i skøn natur. Underlaget er primært grusstier samt singletracks med græs, jord og sten. Der er enkelte asfaltstykker på ruten. Jeg forventer at turen varer ca. 3,5 timer inklusiv små pauser og spisepause. Tempoet vil i snit være ca. 5 km/t. Der er toiletter i Ejby Havn, hvor der også kan påfyldes vand. Medbring tøj til vejret, en lille madpakke/lidt tursnack og drikkevarer. Medbring også gerne kaffe/te til kaffepausen.
Har dette din interesse, kan du booke billet via Billetto.
Prisen for turen er 100,-
Beløbet refunderes ikke ved afbud. Aflyses turen refunderes 100,- (Billettos billetgebyr refunderes ikke).
Afbud gives på Messenger eller på SMS 22113747.
Med venlig hilsen
Morten Juul Pedersen/Vandresporet
Advertisement
Event venue
Elverdamsvej 204, 4070, Ejby, Sjælland, Elverdamsvej 204, 4070 Kirke Hyllinge, Danmark, Holbaek, Denmark
Tickets