Efter efterårsferien mødes vi fem onsdage i træk til banyainspireret saunagus i saunateltet på 📍 Aserbo i Åbyskov – kun 8 km fra Svendborg.
Fem formiddage med afslappende banyainspireret saunagus, hvor fokus er at komme ned i kroppen, finde ro og mærke naturforbindelse i Aserbos skønne natur.
Med kvaste, infusioner og røgelse bevæger vi os gennem tre runder gus – og lader krop og tempo falde til ro.
HVAD ER BANYA? 🌿
Banya er en østeuropæisk saunatradition, hvor damp, varme og bundter af friske eller tørrede grene – kvaste – arbejder sammen.
Kvastene bruges til at bevæge den varme, fugtige luft omkring kroppen og kan også bruges til blid berøring og massage. Sammen med planter, infusioner og naturlige dufte skaber det en saunaoplevelse, der adskiller sig fra den klassiske saunagus.
Her på Aserbo møder banyaen min nordiske tilgang til planter, natur og sauna.
Selve gusen varer ca. 1½ time. Bagefter er der tid til at lande, snakke og måske samles omkring bålet.
DATOER
Onsdag den 21. oktober
Onsdag den 28. oktober
Onsdag den 4. november
Onsdag den 11. november
Onsdag den 18. november
Alle gange kl. 11-13
PRIS
Hele forløbet: 1.295 kr.
Enkeltplads: 325 kr.
Booker du hele forløbet, har du din faste plads alle fem onsdage. Bliver du forhindret, må du gerne give din plads videre.
PRAKTISK
Medbring to håndklæder – ét til at sidde på i saunaen og ét til at tørre dig med – samt en vandflaske.
På Aserbo er der omklædnings- og badefaciliteter.
TILMELDING
Send en sms til 40 79 87 04 med:
“Formiddagsforløb + dit navn”
eller
“Dato + dit navn”
Event venue
Aserbo, Dalmosevej 7,Skårup, Fyn, Denmark, Svendborg
Tickets