Advertisement
Kom helt tæt på dramatikken, når Dramatikkens Hus i dette efterår blænder op for et helt nyt format i det offentlige rum omkring Husets Teater.Fordelt på fire visninger fire forskellige steder på det levende Vesterbro bliver 8 nyskrevne mini-forestillinger readet af skuespilstuderende fra Den Danske Scenekunstskole.
Dramatikerne er blevet bedt om at skrive til et specifikt sted, hvor teatret normalt ikke udspiller sig, men hvor der er mulighed for nye historier, og hvor andre slags fællesskaber kan opstå.
Til Dramatisk Rum oplever man to readings samme aften efterfulgt af en samtale mellem dramatikerne bag teksterne, modereret af Dramatikkens Hus. Samtalen foregår i Husets Teaters foyer.
Billetter kun 50 kr.
🟢 TREDJE DRAMATISK RUM ER DEN 16. NOVEMBER KL. 19.00 MED DRAMATIKERNE ALEXANDRA MOLTKE & ANNA SKOV 🟢
ALEXANDRA MOLTKE
Alexandra er dramatiker og forfatter. Hun har skrevet teater for børn, unge og voksne og har derudover skrevet digte, sange og librettoer. Hun er leder af skrivekurset Dramatisk Laboratorium, og har siddet i Dramatiker Væksthus’ bestyrelse. Hun har bl.a. modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Hun skriver med: “en naiv tro på at teatret vil give os modet og kræfterne til at forandre et kedeligt, brutalt og forældet samfund.”
ANNA SKOV
Anna Skov er uddannet fra Dramatisk Skrivekunst i 2019, og er foruden at være medstifter bag Dramatikkens Hus, husdramatiker på Teater Katapult.
Om sit virke skriver Anna: “Mine tekster er ofte en forhandling mellem individets autonomi og flokkens doktriner. Jeg er optaget af de ting jeg ikke forstår, af paradokserne og af de kræfter der arbejder bagom ryggen på mennesker. Det kan være systemernes magt men jeg bruger også forholdsvist meget energi på at forstå de indre kræfter: seksualiteten, vreden, euforien, afmagten. Når jeg skriver er det tit om de udstødte, dem vi ikke vil være, men som vi er alligevel. Jeg får nogle gange at vide at jeg skal putte mere humor ind i min dramatik, men jeg er ret sjov i virkeligheden. Det har flere sagt.“
Advertisement
Event venue
Halmtorvet 9B, 1700 KBH V, 1700 Copenhagen, Denmark, Halmtorvet 9B, 1700 København V, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets