#StayHappening
Sat, 07 Nov, 2026 at 11:00 am UTC+01:00

DP Studerende: Medlemsdag og GF

  • Odense, Denmark · Odense
DP Studerende Publisher / Host DP Studerende
Share
DP Studerende: Medlemsdag og GF
Advertisement
Kære medlem af DP Studerende!✨
Det er endnu en gang ved at være tid til medlemsdag med generalforsamling, som afholdes den 7. november. Kom med til to spændende oplæg om krigens psykologi og om mekanismerne som spiller ind i et samfund præget af vold og autoritet. Få indsigt i vores arbejde og vær med til at sætte retningen for DP Studerende det kommende år, og mød andre psykologistuderende fra hele Danmark!
Medlemsdagen er helt gratis for dig som er studentermedlem af DP - vi betaler for både transport og forplejning. Se praktisk info nedenfor.
Arrangementet består af tre dele; fagligt oplæg, generalforsamling og banko&hygge. Det faglige oplæg bliver i år med to oplægsholdere: Psykolog Johannes Lang er seniorforsker og studerer og arbejder med psykologien bag politisk vold, samt relationen mellem psykologisk videnskab og krig. Han vil fortælle mere om krigens psykologi, et emne som er stadigt mere aktuelt i en urolig verden. Efterfølgende vil vi udvide vores kontekst gennem et oplæg af historiker Tad Stoermer om hvordan samfundet kan komme til at retfærdiggøre vold og autoritet, og videre får vi et indblik i den historiske ramme som former vores forståelse af modstand, moral og fælles ansvar. Det sidste oplæg vil være på engelsk.
Derefter går vi i gang med selve generalforsamlingen, hvor vi kigger på året der er gået, og ikke mindst finder ud af hvordan vi skal bruge den kommende periode. Det indebærer både en snak om strategi og fokus, politiske sager og socialt fællesskab. Der vil også være en gennemgang af vores regnskab og budget, hvor vi kigger på hvordan vi bedst muligt kan skabe mening gennem forskellige aktiviteter, og vi vil til sidst stemme om budget og personvalg.
Tidsplanen for dagen er:
11.00: Ankomst, kaffe/snacks og hyggesnak
11.30: Oplæg med Johannes Lang, inkl. lille pause
13.15: Pause
13.30: Oplæg med Tad Stoermer
14.00 Frokostpause
14.30: Generalforsamling
16.30: Sodavand, øl, banko og hygge
For tilmelding og mere information: https://www.dp.dk/course/dp-studerende-medlemsdag-gf-404726/
📯Praktiske informationer:
Sted:
Syddansk Universitet, Odense
Lokale U260
(ved letbanestoppet SDU Syd/Hospital Nord)
Tilmelding senest 30/10 aht. forplejning.
Vi refunderer alle transportafgifter ifm. arrangementet, så længe billigste transportmulighed (gerne med studierabat) benyttes (inden for rimelighedens grænser). Umiddelbart efter afholdelse, vil du modtage et link hvor du kan uploade kvittering for køb, hvorefter vi vil tilbageføre beløbet. Forplejning, kaffe og snacks er også gratis. Hvis du har allergier eller er vegetar/veganer, skriv dette i din tilmelding.
Der vil være mulighed for online deltagelse til GF, mere info om dette følger. Eventuelle henvendelser kan rettes til [email protected].
Vi glæder os til at se jer!
Advertisement

Event venue

Odense, Denmark

Tickets
Concerts, fests, parties, meetups — all the happenings, one place.

Discover more events by tag

Ask AI if this event suits you

Keep the plans coming

More events in Odense

Odense is happening.

See everything else that’s on — concerts, markets, comedy and more.