Advertisement
𝐃𝐞𝐭 𝐯𝐢 𝐥𝐞𝐯𝐞𝐫 𝐟𝐨𝐫 – 𝐟𝐨𝐫𝐞𝐝𝐫𝐚𝐠 𝐦𝐞𝐝 𝐋𝐨𝐧𝐞 𝐅𝐫𝐚𝐧𝐤Glæd dig til en aften med store spørgsmål, skarpe indsigter og stof til eftertanke, når Lone Frank inviterer os med i jagten på det, vi alle søger, men sjældent får tid til at stoppe op og undersøge: hvad lever vi for?
Mange af os bruger år på at jagte succes, frihed, kærlighed og oplevelser. Men hvad gør vi, når livet på papiret ser ud præcis, som vi drømte om, men alligevel efterlader os med en nagende følelse af, at noget mangler?
I dette tankevækkende foredrag tager Lone Frank publikum med på sin egen rejse gennem den moderne eksistenskrise. Med afsæt i sin nye bog ”𝘋𝘦𝘵 𝘷𝘪 𝘭𝘦𝘷𝘦𝘳 𝘧𝘰𝘳 – 𝘰𝘮 𝘮𝘦𝘯𝘪𝘯𝘨𝘦𝘯 𝘮𝘦𝘥 𝘥𝘦𝘵 𝘩𝘦𝘭𝘦” undersøger hun et af de største spørgsmål, vi mennesker kan stille os selv: Hvor finder vi mening i en tid, hvor vi har flere muligheder end nogensinde før?
Gennem personlige erfaringer, psykologisk forskning og den nyeste viden om hjernen udforsker Lone Frank, hvad der skaber følelsen af et meningsfuldt liv. Hun ser nærmere på alt fra meditation til relationer, fællesskab og vores længsel efter at høre til i noget, der er større end os selv.
𝐋𝐨𝐧𝐞 𝐅𝐫𝐚𝐧𝐤 - 𝐃𝐚𝐧𝐦𝐚𝐫𝐤𝐬 𝐛𝐞𝐝𝐬𝐭𝐞 𝐯𝐢𝐝𝐞𝐧𝐬𝐤𝐚𝐛𝐬𝐣𝐨𝐮𝐫𝐧𝐚𝐥𝐢𝐬𝐭
Lone Frank er kendt fra et utal af forskellige medier. Fra artikler i Weekendavisen og den ugentlige podcast 24 Spørgsmål til Professoren over bøger til dokumentarfilm. Hun er uddannet biolog og hjerneforsker og er kendt som en markant debattør og meningsdanner i forhold til sundhed, medicin, psykologi og etik. Udover at have skrevet til førende udenlandske tidsskrifter som The Guardian og Newsweek er Lone Frank lige nu aktuel med bogen 𝘋𝘦𝘵 𝘷𝘪 𝘭𝘦𝘷𝘦𝘳 𝘧𝘰𝘳 - 𝘖𝘮 𝘮𝘦𝘯𝘪𝘯𝘨𝘦𝘯 𝘮𝘦𝘥 𝘥𝘦𝘵 𝘩𝘦𝘭𝘦.
Advertisement
Event venue
Bremen Teater, Nyropsgade 39-41,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets