#StayHappening
Sun, 25 Oct, 2026 at 02:00 pm UTC+01:00

Den Bøhmiske Forbindelse - med Strygerensemble Syd

  • Musikkonservatoriet Esbjerg · Esbjerg
Klassisk Kommunikation Publisher / Host Klassisk Kommunikation
Share
Den B\u00f8hmiske Forbindelse - med Strygerensemble Syd
Advertisement
Koncert med Strygerensemble Syd - musik af Dvorak og Nielsen
Strygerensemble Syd består af strygereleverne fra MGK-Syd suppleret med dygtige elever og lærere fra musik- og kulturskoler i Syddanmark. Ensemblet ledes af violinist Hanne Askou.
Programmet ved denne korte eftermiddagskoncert består af udvalgte satser og værker fra det store repertoire af smuk musik for strygere, der er skrevet i sidste halvdel og begyndelsen af forrige århundrede.
Vi skal høre toner fra Carl Nielsens gennembrudsværk Lille Suite for Strygere - uropført i Tivoli i 1888 med stor succes. Godt 10 år tidligere komponerede hans tjekkiske kollega, Antonin Dvorak sin vidunderlige romantiske strygerserenade, hvorfra vi også skal høre et uddrag.
I anledning af 10-året for dannelsen af den nye republik Tjekkoslovakiet efter Første Verdenskrig, blev et værk bestilt hos Carl Nielsen, hvori han indfletter både en bøhmisk og en dansk folkemelodi. Værket fik herefter titlen Bøhmisk-Dansk Folketone. Man hører her tydeligt den gamle middelalder-folkemelodi til visen om Dronning Dagmar. Den bøhmiske kongedatter, gift med Valdemar Sejr, der døde i barselsseng, mens hun ventede på sin mand. Hun står på Slotsbanken i Ribe, på resterne af Riberhus og spejder forgæves efter sin mand, i skikkelse af Anne Marie Carl-Nielsens imposante statue fra 1913.
Fra året 1913 stammer også tonerne til en anden mere ukendt Nielsens værk. Nemlig komponisten Ludolf Nielsen, der i år ville være fyldt 150 år og derfor fejres rundt omkring i landet. Hans smukke sats Legende eller Lamentazione (klagesang) kan ved koncerten høres i en sjældent spillet udgave for strygere, der end ikke findes indspillet. Vi skal også høre hans Berceuse (vuggesang) for violinsolist med orkester, med muntre klare folkemusikalske islæt, der vidner om Ludolf Nielsens parallelle opvækst med Carl Nielsen, der også havde rødder i folke- og dansemusikken på landet, inden de kom til København og blev uddannet på musikkonservatoriet og siden fik stillinger som hhv. violinist og bratschist.
Når man befinder sig langt væk hjemmefra kan man godt komme til at savne de hjemlige himmelstrøg. Det gjorde i hvert fald digteren Oehlenschläger, da han i 1805 var på Tysklandsrejse og skrev digtet Hjemvée. Det satte Carl Nielsen i musik i 1915 og er nu bedre kendt som sangen Underlige aftenlufte, som vi skal høre i en af Carl Nielsens elevers stemningsfulde arrangement for strygere.
Musikkonservatoriets sal, Esbjerg, 25/10 kl. 14
gratis adgang
Koncerten gentages 31/10 i Kolding
Advertisement

Event venue

Musikkonservatoriet Esbjerg, Kirkegade 61, 6700 Esbjerg, Danmark, Esbjerg, Denmark

Tickets
Concerts, fests, parties, meetups — all the happenings, one place.

Discover more events by tag

Ask AI if this event suits you

Keep the plans coming

More events in Esbjerg

Sys Bjerre

Sat, 24 Oct at 06:30 pm Kronprinsensgade 99, Esbjerg

Esbjerg is happening.

See everything else that’s on — concerts, markets, comedy and more.