Advertisement
Dahlin kommer til TRAIN*****************************
✦ Dørene åbner: kl. 19.00
✦ Koncertstart: kl. 20.00
✦ Ståpladser
OBS: Koncerten finder sted i TRAINs nye koncertsal, TRACK, på Kalkværksvej 13, Sydhavnen, Aarhus C.
*****************************
Dahlin, med det borgerlige navn Marie Dahl, er et af de mest lysende nye navne på den danske popscene. Med en stemme, der både rummer skrøbelighed og styrke, og sange, der balancerer mellem det rå og det raffinerede, har hun hurtigt skabt et rum, hvor mange unge kan spejle sig.
Siden hun vandt KarriereKanonen og blev udvalgt som P3’s Uundgåelige i 2023, har Dahlin for alvor cementeret sig som en kunstner med noget på hjerte. Hendes to singler, ‘Gå itu’ og ‘Over broen’ (sidstnævnte produceret af Emil Falk) fløj direkte i rotation på P3. Det samme gjorde seneste single ‘Gjort Hvad Jeg Kan’, produceret af Morten Mört, der kort tid efter også kom i rotation på P4. Sidstnævnte er, sammen med TikTok-hittet ‘Rend Mig i Røven’, Dahlins bedst performende single hidtil.
Dahlin skriver ærlige popsange, der sætter lyd på sit eget liv – på alt det, der føles for meget, for lidt og helt rigtigt. Hun synger om kærlighed, der både føles som hjem og som noget, man farer vild i, og om at være ung og prøve at finde sin plads midt i det hele. Hun deler sit musikalske univers med stort nærvær på TikTok, hvor flere af hendes videoer er gået viralt og har skabt stærke forbindelser til sin voksende fanbase. GAFFA udpegede hende i starten af 2025 som en af de unge solister, der kommer til at præge året.
Inden længe er der ny musik fra Dahlin. I efteråret 2026 lander en større samling sange, som hun tager med sig på landevejen, når hun gæster TRACK torsdag den 19. november.
******************************
✦ Handicapbillet/ledsagerbillet ✦
Der tilbydes et begrænset antal handicapbilletter inkl. gratis ledsager til koncerten. Du køber en handicapbillet inkl. gratis ledsager via Ticketmaster på tlf. nr. 38 48 16 33. Gyldigt ledsagerkort skal medbringes og fremvises på koncertaftenen.
✦ MobileOnly ✦
Dette arrangement sælges med billetter som mobile billetter og KUN mobile billetter. Billetten sendes ikke til dig pr. e-mail. Download Ticketmaster-appen eller log ind på Min Profil på Ticketmasters hjemmeside for at se dine billetter.
Advertisement
Event venue
TRACK, Kalkværksvej 11, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets