Advertisement
I anledningen af min foredragsbog "Mesterværker - en guide til seks geniale klassikere", holder jeg bogreception og foredrag om Thomas Manns "Trolddomsbjerget"Fra forordet:
Denne bog indeholder seks forsøg på at omsætte mine foredrag til skrift, så de så vidt muligt bibeholder stemning, tone og tilgang. Der er selvfølgelig filet og tilpasset en del, for der er ting som gør sig bedre i tale end på skrift og omvendt. Så jeg har forsøgt at lave højskole i bogform, hvor jeg med udgangspunkt i min faglighed går i dialog med de gamle bøger i fuld bevidsthed om, at mine egne interesser og holdninger skinner tydeligt igennem. Kapitlerne skal altså ikke ses som målrettede analyser, men læsninger, hvor jeg bruger tid på de ting, jeg synes er spændende.
Jeg går målrettet efter det komplekse og vanskelige, for det er der, jeg tror, jeg har mest at bidrage med, og jeg håber, jeg kan inspirere til at samle de gamle klassikere op. Rigtig mange rigtig kloge mennesker har i over to tusind år tænkt og skrevet en hel masse klogt, og hvis ikke vi læser det og snakker om det, så mister vi rigtig mange perspektiver på, hvad det vil sige at være menneske og er tvunget til hele tiden at forstå os selv på ny.
Mørkets Hjerte
Joseph Conrads mesterværk, der er skrevet efter en tur op af Congofloden under Leopold d. 2. vanvittige rædselsregime, er en knugende og dyster rejse ind i vores inderste mørke i forsøget på at håndtere den grusomhed, der lurer lige under civilisationens overflade.
Kældermennesket
Få - hvis nogen - forfattere forstod mennesket med en dybde og præcision som Dostojevskij. Kældermennesket er et både skelsættende og eksperimenterende kig ned i sindets afgrund, hvor vores skrøbelighed og irrationalitet stirrer os lige tilbage i ansigtet.
Appendiks om Forbrydelse og Straf, Idioten og Brødrene Karamasov.
Frankenstein
Mary Shelleys Frankenstein kvalificerer nok ikke helt som kompleks litteratur. Men som datter af en af verdens første feminister og stor skeptiker af oplysningstiden, har Shelley proppet bogen med stof til seriøs bekymring, diskussion og relevans for nutiden.
Moby Dick
Herman Melvilles mastodont er en både gådefuld, abstrakt, ulækker og uendeligt smuk rejse fra 1860’erne og ind i den fremtid, som tager grundigt fat i udfordringer med fremmedgørelse og mening, som vi stadig kæmper med.
Slagtehal 5
Skal jeg presses til at vælge en yndlingsbog er Kurt Vonneguts Slagtehal 5 et virkelig godt bud. Få bøger formår med så meget humor, alvor, inderlighed og kompleksitet at tale direkte om menneskets moderne tilstand og udfordringer. Fantastisk bog!
Appendiks om Foucaults Galskabens Historie
I Min Sidste Time
William Faulkners I Min Sidste Time kommer til sidst, fordi den hører til den type af modernistisk litteratur, der er så bevidst kompleks og konstrueret, at den kan virke utilgængelig for de fleste. Den er egentlig både tankevækkende og relevant, men det kræver en seriøs analytisk indsats at nå derhen. Nogen hader den slags og nogen (jeg) elsker det!
Advertisement
Event venue
Fairbar, Klostertorvet 6, 8000 Aarhus C, Danmark, Arhus, Denmark
Tickets