Advertisement
Træd ind i mørket og ind i et personligt liv med bøger -- bøger der har formet og dannet og påvirket og inspireret og udfordret og underholdt og er blevet til milepæle i et menneskes liv.Som en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET gæster forfatter og skuespiller Pauline Rehné havestuen i Gæstehuset (Annebergparken 22, st. th.) i Anneberg Kulturpark, tirsdag den 13. oktober kl. 14.30 og fortæller om bøgerne i sit liv, bøger som hun så giver videre til nye læsere.
I samarbejde med Odsherred STU og Folkekirkens Nødhjælp redder vi bøger, der ellers ville have været smidt ud på kommunens genbrugspladser. Bøgerne fejler intet -- ordene står lige så tydelige og klare og stærke, som den dag de blev skrevet og trykt. Pauline har fundet stakkevis af genbrugsbøger, der betyder noget for hende, og hun fortæller om dem, læser lidt op, og så sender hun dem videre. Ja, du kan som publikummet få fingre i bøgerne efter Paulines oplæsninger i en bog-giveaway.
Så, kom og lyt til Paulines fortællinger, og få fat i en god bog. Det er gratis at deltage, ingen tilmelding.
Pauline Rehné (f. 1954) er uddannet skuespiller fra Odense Teaters Skuespillerskole og har haft en lang og varieret karriere i branchen. Hun har optrådt på utallige teaterscener rundt om i landet, hun har lagt stemme til et hav af tegnefilmfigurer, hun har oversat udenlandske film for B&U-afdelingen på DR, og hun har indtalte sine egne manuskripter som synstolker for DR, så blinde og svagtseende kunne følge med i de store dramaserier (bl.a. Arvingerne og Herrens Veje).
Hun debuterede med romanen EN VERDEN AF FJOLSER (2023), og roman nummer to, ELA, udkom i 2024. Hun har lige skrevet roman nummer tre færdig, så du kan glæde dig til dens udgivelse.
Bog-giveaway er en del af litteratur- og fortællefestivalen IND I MØRKET, der foregår i efterårsferien (uge 42) den 12.-16. oktober 2026.
Festivalen er støttet af Plan- og Landdistriktsstyrelsen, Statens Kunstfond og Odsherred Kommunes kultur- og brandingpulje.
www.fortaellingernestid.dk
Advertisement
Event venue
Havestuen i Gæstehuset, Annebergparken 22, 4500 Nykøbing Sj., Annebergparken 22, 4500 Nykøbing Sj, Danmark, Holbaek, Denmark
Tickets