Blues Caravan 2026 feat. Laura Chavez, Matthew Curry, Elise Frank - Dexter, Odense

Wed, 07 Oct, 2026 at 08:00 pm UTC+02:00

Vindegade 65, 5000 Odense, Denmark | Odense

Musikhuset Dexter
Publisher/HostMusikhuset Dexter
Blues Caravan 2026 feat. Laura Chavez, Matthew Curry, Elise Frank - Dexter, Odense
Advertisement
Milepælene bliver bare ved at komme for det tyske pladeselskab Ruf Records. Selskabet fejrede for nylig sit 30-års jubilæum som et af de førende internationale blues pladeselskaber med en serie af højt profilerede koncerter og turnéer. Her i 2026 rykker Ruf Records populære Blues Caravans live- udgave teltpælene op og drager ud på landevejene for 20. gang.
Listen over kunstnere, der har været en del af karavanens historie, omfatter mange af dagens mest anerkendte blues musikere. Disse er for eksempel Ana Popovic, Samantha Fish, Albert Castiglia, Aynsley Lister, Erja Lyytinen og Joanne Shaw Taylor, for bare at nævne et par stykker. Trioen af hovednavne, der følger i deres fodspor på 20-års jubilæumsturnéen, inkluderer en spændende kombination af erfaring, store følelser og ungdommelig overstadighed.
Laura Chavez, der stammer fra Californien, er uden tvivl den mest etablerede kunstner i flokken. Laura Chavez er en exceptionelt begavet guitarist, og var i mange år den musikalske drivkraft i den afdøde blues sangerinde Candye Kanes band. Desuden har hun også spillet et utal af koncerter med den amerikanske blues vokalist Nikki Hill og hendes orkester, og med saxofonisten og sangerinden Vanessa Collier, der også sværger til blues og relaterede genrer.
Ydermere har Laura Chavez spillet med rock ’n’ roll legenden Mitch Ryder, men det er ligegyldigt i hvilken kontekst Laura Chavez optræder, for hun ved, hvordan hun får ethvert publikum på benene med sit klippefaste rytmeguitar-arbejde og sine eksplosive guitarsoloer. Hendes ry som en af bluesscenens allerbedste musikere blev bekræftet af The Blues Foundation i 2023 da Chavez – efter at have været nomineret adskillige gange – blev den første kvinde, der vandt en Blues Music Award som ”Bedste instrumentalist – Guitar”.
Og for at det ikke skal være løgn, har den amerikanske sanger, guitarist og sangskriver Chickenbone Slim desuden skrevet en hyldestsang til Laura Chavez. Den hedder ”Queen of the Wires” og findes på albummet Serve It to Me Hot fra 2021.
Naturligvis spiller Laura Chavez også på dette Chickenbone Slim album, og det gør hun vanen tro med bravur.
Matthew Curry er et virkelig godt insider tip for dem, der er bekendt med blues og rock scenen. Gennem over et årti har amerikaneren spillet på diverse scener i Nordamerika, hvor han begejstrer sine publikummer med sin umiskendelige lyd, der er et vellykket mix af blues, rock og americana. Han har delt scene med sande giganter som Peter Frampton, The Doobie Brothers, Blackberry Smoke og Steve Miller Band.
Den franske sanger, guitarist og sangskriver Elise Frank er ikke helt nybegynder som musiker. Derimod er hun en ung kunstner,
man skal holde øje med. Siden 2021 har hun stået i spidsen for sit eget blues- og rockband FRANK og sammen har de spillet på flere store europæiske bluesfestivaler så som Cognac Blues Passions Festival i Frankrig og The Rory Gallagher International Tribute Festival i Ballyshannon, Irland. Hun kommer helt sikkert til at få mange publikummer til at spærre øjnene op på den kommende Blues Caravan turné. Selv efter 20 år og hundredvis af koncerter er Blues Caravan-formatet det samme. Hvert topnavn spiller et helt live sæt, hvorefter alle tre forener kræfterne på scenen i en jam session med tryk på som afslutning på aftenen.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Vindegade 65, 5000 Odense, Denmark, Vindegade 65, 5000 Odense C, Danmark, Odense, Denmark

Tickets
Icon
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.

Ask AI if this event suits you:

More Events in Odense

08\/10 - Mads la Cour - Solo
Thu, 08 Oct at 07:00 pm 08/10 - Mads la Cour - Solo

Vindegade 10, 5000 Odense, Denmark

Mads & A-holdet \/\/ ODEON Odense
Fri, 09 Oct at 08:00 pm Mads & A-holdet // ODEON Odense

ODEON

Ivan Sand & Rust spiller Neil Young
Fri, 09 Oct at 08:00 pm Ivan Sand & Rust spiller Neil Young

Mødecenter Odense

Faza - Posten, Odense
Sat, 10 Oct at 08:00 pm Faza - Posten, Odense

Østre Stationsvej 35, 5000 Odense, Denmark

TINA \u2013 The Tina Turner Musical
Wed, 14 Oct at 07:30 pm TINA – The Tina Turner Musical

FANTASYKONCERT
Thu, 15 Oct at 07:00 pm FANTASYKONCERT

Odense Koncerthus

Odense is Happening!

Never miss your favorite happenings again!

Explore Odense Events