Advertisement
Fem af landets stærkeste stemmer hylder sort kvindelig musikhistorie i opdateret koncertformat 2026-versionen af Black Voices – A Tribute byder på både opdateret sætliste og sceneshow. Repertoiret spænder denne gang fra 70’erne til i dag – og i de nye tilføjelser findes alt fra ikoniske sange af Roberta Flack til nutidige hits af f.eks. SZA. Koncerterne afspejler dermed både historiens tyngde og nutidens stemmer.
Konceptets kerne er uforandret: en kraftfuld og bredt favnende hyldest til de sorte kvindelige pionerer, der har formet moderne musikhistorie. Men med kontinuerlige tilføjelser og musikalske opdateringer udvikler Black Voices – A Tribute sig i takt med tiden – og fungerer som et levende manifest over den sorte kvindelige musikhistorie.
I år får gruppen tilmed selskab af Roskilde Festival-aktuelle Betty Bass hvis profil, med rødder i soul og RnB, bringer nyt stjernedrys til den etablerede samling af kendte artister.
Siden premieren i 2021 har showet opnået stor publikums- og anmelderros. GAFFA kvitterede med 5 stjerner og kaldte det “...et hyldestmanifest, der inviterer alle ind i alvor og leg.” Da koncerten vendte tilbage i 2024, resulterede efterspørgslen i fire ekstrakoncerter Koncertsalen.
Black Voices – A Tribute er ikke bare en koncert, men en samlet musikalsk oplevelse, hvor de fem solister – bakket op af et dynamisk live-band – forener stærke fortolkninger med inspirerende fortællinger. Som en anmelder fra Politiken skrev:
“Det er fem ualmindeligt veloplagte talentfulde kvinder, der hylder forgængere sammen og hver for sig for fuld udblæsning.”
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Dr Koncerthuset, Copenhagen , Denmark
Tickets