Advertisement
Barselona indtager Skråen den 15. april 2027 ✨Barselona har været en central del af musik-Danmark i ti år. Rud Aslak og Rasmus Theodor debuterede med "Legebørn" og "Hjertebank" og har siden udgivet musik med høj frekvens og været næsten konstant på landevejen.
I 2026 stiftede duoen deres eget pladeselskab, RRekord, og første udgivelse herfra blev singlen "Udsving", som på udgivelsesdagen blev valgt som P3’s Uundgåelige. Singlen er også at finde på Barselonas nye album "Tag Min Hånd, Så Slipper Vi", der udkom den 18. september.
På albummet har Rud og Rasmus blandt andet samarbejdet med sangskriver Karoline Funder, som synger duet på Mørket falder ind og har været med til at skrive en håndfuld af albummets sange. Albummet er produceret af Søren Buhl Lassen.
Barselona har gennem årene spillet talrige koncerter på landets spillesteder og festivaler, blandt andet på Arena på Roskilde Festival og Hovedscenen på NorthSide. Live leverer duoen en rockkoncert, der favner bredt – fra store omkvæd, bastunge beats og soloer med fart på til inderlige klaverballader og fællessang.
📅 Dato: 15. april 2027
📍 Sted: Skråen, Aalborg
🎫 Billetsalget starter den 22. september kl. 10.00 på skraaen.dk
Advertisement
Event venue
Kjellerups Torv 5, 9000 Aalborg, Denmark, Kjellerups Torv 5, 9000 Aalborg, Danmark, Aalborg, Denmark
Tickets