Advertisement
ASANAS WORKSHOP · SALAMBA SARVANGASANA“Dronningen af alle asanas”
Denne gang inviterer Yoga Community til en særlig 2-timers Asanas Workshop, hvor vi fordyber os i Salamba Sarvangasana – skulderstanden.
Salamba Sarvangasana er en af de klassiske omvendte yogastillinger og har en helt særlig plads i klassisk Yoga.
B.K.S. Iyengar beskrev den som “the Mother of Asanas” – moderen af alle asanas. Navnet sarvangasana kommer fra sarva (hele/alle), anga (kroppens dele) og asana (stilling).
Det er samtidig en stilling, der kræver teknik, forberedelse og forståelse for kroppens alignment. Derfor underviser vi normalt ikke den fulde Salamba Sarvangasana på vores almindelige Yoga Community-cirkler.
Det er præcis derfor, vi laver denne workshop.
Tanken er, at workshoppen skal “unlocke” Salamba Sarvangasana for dig. Vi arbejder fra bunden med forberedende stillinger og de første lag og bevæger os gradvist videre. Målet er ikke, at alle nødvendigvis skal stå i den fulde stilling efter to timer, men at du lærer dit niveau af Sarvangasana at kende og får et fundament, du kan arbejde videre med.
Når du først har deltaget i workshoppen, kan du derfor fremover vælge at arbejde med Sarvangasana eller de indledende variationer, når vi når til den del af vores almindelige asana-praksis, hvor vi ellers arbejder med Chatush.
ALLE NIVEAUER ER VELKOMNE!
Workshoppen starter helt fra begyndelsen, og vi bygger stillingen op trin for trin. Den progressive tilgang med forberedelse, variationer og brug af hjælpemidler bruges netop til at gøre arbejdet med Salamba Sarvangasana tilgængeligt for mennesker, der er nye til stillingen.
Til at føre os igennem workshoppen har vi inviteret gæsteunderviser Mette Ørum-Nielsen fra Copenhagen Yoga®.
https://www.facebook.com/share/1D5JkJtjJW/?mibextid=wwXIfr
Mette er grundlægger af Copenhagen Yoga®, Senior Iyengar-yogalærer, yogaterapeut og international underviser. Hun har mere end 35 års erfaring, er uddannet i Puna, Paris og USA og har blandt andet studeret hos B.K.S. Iyengar og Geeta Iyengar. Hun leder desuden Copenhagen Yogas internationale teacher-training-programmer.
Vi har inviteret Mette ind i Yoga Community netop for at give os mulighed for at gå mere teknisk og dybdegående ind i en enkelt asana, end vi normalt har mulighed for i vores cirkler.
PROGRAM
09.00 – Dørene åbner. Vi starter stille og roligt med kaffe og en bolle med ost.
10.00–12.00 – Asanas Workshop med Mette Ørum-Nielsen.
Efter workshoppen – Dem, der har lyst, går sammen over på Mirgenstedet og hænger ud over en frokost.
PRIS
Drop-in: 200 kr.
Yoga Community månedsmedlemmer: 100 kr. (50 % rabat)
Der er ingen tilmelding. Det er en drop-in workshop, så du møder bare op.
Kom som du er – også hvis Salamba Sarvangasana lige nu ser fuldstændig umulig ud. Formålet med dagen er netop at få tid, vejledning og redskaber til at begynde dér, hvor din praksis er.
YOGA FOR THE PEOPLE!
Advertisement
Event venue
Energiværkstedet, Mælkevejen 85B, 1. sal,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets