Advertisement
Rockende juleeventyr med Anders Knudsen_________________________________________________________
Døre: 19.00
Koncertstart: 20.00
Billerpris 175 kr. inkl. gebyr
_________________________________________________________
Anders Knudsen, også kendt fra det danske rockband, Dør nr. 13, går efter at lave det helt store julealbum. Et album, der i form af ti julesingler over ti år, først udkommer i sin fulde form i 2030. I 2024 tager han bandet med ud på landevejene.
“Det er simpelt, men frisk og fuzzet rock’n’roll, der fungerer bedst, hvis man føler for at løbe rundt om juletræet”, skrev Simon Lund fra Politiken om 2023-singlen "A Day in the Life of a Christmas Tree".
Nummeret havde en prominent julegæst med i form af 83-årige Karolyn Grimes, der som barn smeltede hjerter verden over med den berømte linje ”Every time a bell rings, an angel gets his wings” i Frank Capras juleklassiker "It’s a Wonderful Life" fra 1946. Dette medførte en liveoptræden i Cinemateket kort efter udgivelsen. Projektet har allerede høstet stor ros i branchen.
Første udspil fra 2021, "The Quiet Earth", blev tilmed baggrundstæppe for Alex Nyborg Madsens farveltale til sine lyttere efter 38 år som radiovært på DR, ligesom anden singlen fra 2022, "Baby’s Coming Home for Christmas", nød airplay på P4 og havde Vesterbro Ungdomsgård med på kor.
Knudsen & band fejrer hvert år udgivelserne ved en stort opslået koncert i København. I år udvider de med en tour rundt i landet, hvor publikum udover julesangene vil få mulighed for at genhøre numre fra bl.a. 2013 debutalbummet Perils og efterfølgeren Cloudwalker, der begge blev indspillet i Berlin med produceren Robbie Moore.
To EP’er og snart fire julesingler har siden fulgt trop, så der er rigeligt at dele ud af, når Knudsen ryster posen og inviterer publikum indenfor i hans poetiske baroque pop univers, der fusionerer tressernes psykedelia med firsernes guitardrevne indierock.
Fjerde singleudspil, den soul- inspirerede single, "Mama’s Hearth", udkommer d. 29 november, 2024.
Support: Lasse Storm
Med de to prisvindende, anmelderroste og radiohittende albums “Holmegårdsvej og andre historier” og “Lever endnu” har Lasse Storm skrevet sig markant ind på den danske musikscene, som en bemærkelsesværdig ener. Med et usentimentalt og varmt blik for skæve eksistenser og skæbnefortællinger, smelter hans sange grænserne mellem nordisk folk, roots, blues, country, indie og pop.
Lasse Storm modtog bl.a. en DMA Blues Award i kategorien “Ud af det blå” i 2022, og sangskriverprisen til Nashville Nights International Songwriters Festival 2021. Ligeledes har singlerne fra begge albums fået massiv airplay på P6, P5 og P4 samt flere lokalradioer landet over. Når han udgiver sine sange åbner både indie og dansktopørerne – en bredde som er meget få kunstnere forundt.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
VEGA, Rejsbygade 1, 1759 København V, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets