Advertisement
Åbningsevent: 1. maj på Filmtaget med film, fyraftensøl og DJFredag 1. maj kl. 16:00
Fra quiet quitting til drømmen om en 4-dages-arbejdsuge. Det moderne arbejdsliv er i opbrud. Men hvad gør arbejdet egentlig ved os?
Den 1. maj rykker Cinemateket perspektivet op i højden til en eftermiddag og aften, hvor vi lader de store, eksistentielle spørgsmål om vores vågne timer få frit løb under den åbne majhimmel. Vi skyder en ny sæson i gang på Filmtaget og åbner film- og talkserien ’Det moderne arbejdsliv’ med film, fyraftensøl og DJ. I løbet af hele arrangementet vil det være muligt at købe gourmethotdogs, fadøl og vin fra Meyers. Der er Happy Hour fra kl. 16-17 og nedsatte priser på BRØL-fadøl resten af dagen.
Fra kl. 16.00 spiller DJ Téa Heller med byens tårne som bagtæppe, mens Meyers serverer kolde fadøl. Kl. 16.45 er der åbningstale ved forfatter og debattør Maj My Humaidan. Kl. 17.00 åbner Himmelbio med årets første film, dokumentaren 'After Work', der undersøger den globale arbejdskultur i en tid, hvor stadig flere drømmer om at arbejde mindre. Senere på aftenen tager Boots Rileys vilde og satiriske 'Sorry to Bother You' over, der med absurd humor vender vrangen ud på ambitioner, klasse og kapitalisme.
Program:
Kl. 16.00-20.00: DJ Téa Heller
Kl. 16.45: Åbningstale v. forfatter og debattør Maj My Humaidan
Kl. 17.00: 'After Work' (Erik Gandini, 2023), Himmelbio
Kl. 19.00: 'Perfect Days' (Wim Wenders, 2024), Bio Carl
Kl. 20.00: 'Sorry to Bother You' (Boots Riley, 2018), Himmelbio
Forfatter og debattør Maj My Humaidan (f. 1982) har i de seneste par år markeret sig som en central stemme i debatten om arbejdstid, arbejdsliv, familie og frihed. Med bestselleren ’Ærø Manifestet’ (2023) og senest ’Blødt’ (2025) har hun sat ord på længslen efter en mere bæredygtig måde at skrue vores liv og samfund sammen på. Til åbningseventen den 1. maj retter hun blikket mod det moderne arbejdes rolle og værdi – både det synlige og det usynlige.
Der er gratis adgang til Filmtaget, men filmvisningerne kræver køb af billet.
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/1060028
------------------------------------
OM SERIEN
------------------------------------
Det moderne arbejdsliv
Film og samtaler om vores work-life balance og et meningsfuldt arbejdsliv
Vi stresser i vores arbejdsliv som aldrig før, og mange har svært ved at finde den gode balance mellem arbejds- og familieliv med stress og belastningsreaktioner til følge. Men samtidig er en modbølge sat i gang, hvor især den yngre generation siger fra over for at arbejde i så stor en del af deres vågne timer. Begreber som quiet quitting er opstået, og en 4-dages arbejdsuge er blevet et varmt debatemne, som et oprør mod udbrændthed og en hektisk arbejdskultur.
FILM OG SAMTALER MED MAJ MY HUMAIDAN, VINCENT F. HENDRICKS M.FL.
I en filmserie i maj og juni sætter Cinemateket i samarbejde med oplægsholdere som forfatter Maj My Humaidan, filosof Vincent F. Hendricks, medstifter af Zetland, Hakon Mosbech, samt forskerne Agnete Meldgaard Hansen og Henrik Lambrecht Lund fra Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet det moderne arbejdsliv på dagsordenen. Vi ønsker at lægge hus til inspirerende samtaler og har engageret journalist Lawand Hiwa Namo, debattør og politisk kommentator for TV2 med speciale i arbejdsmarkedet, til at stille de gode spørgsmål. Vi håber, at debatterne vil give publikum mulighed for at stoppe op og reflektere over deres eget arbejdsliv og egne prioriteringer.
Megen litteratur samt nyere film kredser om arbejdslivet. Således også instruktør Zinnini Elkingtons ’Det andet offer’, der sætter fokus på de etiske spørgsmål, der opstår, når et hektisk arbejdsliv i sundhedsvæsenet får høje personlige omkostninger. Filmen har netop vundet både en Robert og en Bodil som årets bedste danske film i 2025. Frelle Petersens bevægende, kritikerroste ’Hjem kære hjem’ sætter fokus på samme problematik blandt samvittighedsfulde sosu-assistenter i et lille samfund i Sønderjylland.
FESTLIG 1. MAJ-ÅBNING PÅ FILMTAGET
I serien præsenterer vi desuden en række internationale kvalitetsfilm, der på forskellig vis belyser de menneskelige konsekvenser af et stresset arbejdsliv eller demonstrerer diametralt modsatte alternativer. Se nogle af dem ved åbningen på Filmtaget 1. maj – hvor der ligeledes er alternativ 1. maj-tale v. forfatter og debattør Maj My Humaidan, fyraftensøl og DJ.
------------------------------------
FILMVISNINGER I SERIEN
------------------------------------
Fredag 1. maj
16:00: Åbningsevent: 1. maj på Filmtaget med film, fyraftensøl og DJ
Fredag 1. maj
17:00: After Work / Himmelbio
Fredag 1. maj
19:00: Perfect Days
Fredag 1. maj
20:00: Sorry to Bother You / Himmelbio
Lørdag 2. maj
20:30: Midwives
Søndag 3. maj
20:00: Paterson
Torsdag 7. maj
16:45: Ari
Tirsdag 12. maj
19:15: Talk: Forestillingen om det gode liv + Sorry to Bother You
Søndag 17. maj
17:30: Det andet offer
Tirsdag 19. maj
16:30: Midwives
Torsdag 21. maj
17:00: After Work
Torsdag 21. maj
21:15: Ari
Fredag 22. maj
21:00: Sorry to Bother You
Lørdag 23. maj
16:00: Hjem kære hjem
Lørdag 23. maj
20:30: Paterson
Tirsdag 26. maj
20:00: Sorry to Bother You
Onsdag 27. maj
19:00: Talk: Det grænseløse arbejde + Perfect Days
Onsdag 3. juni
20:00: Hjem kære hjem
Torsdag 4. juni
20:00: Talk: Værdien af omsorgsarbejde + Det andet offer
Fredag 5. juni
17:15: After Work
Lørdag 6. juni
14:00: Paterson
Fredag 19. juni
20:00: Perfect Days
------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------
Åbningsevent: 1. maj på Filmtaget med film, fyraftensøl og DJ
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Fredag 1. maj kl. 16:00
Fri entré
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/1060028
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer
Advertisement
Event Venue
Gothersgade 55, 1123 Copenhagen, Denmark, Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











