Advertisement
William Crightons mørke og rebelske folkrock er tilbage på Loppen den 7. marts!▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 197 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg: https://bit.ly/crighton-loppen-24
Døre: 21.00 // Koncertstart: 22.00
https://loppen.dk/kalender/willia-chrighton
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
To meter høj og med en stemme som Johnny Cash er William Crighton ikke en mand, der går uset hen. William Crighton har siden udgivelsen af sin anmelderroste selvbetitlede debut i 2016 etableret sig som én af de største, nye giganter inden for roots og folk i sit hjemland og hinsides. Den mørke og majestætiske opfølger, Empire (2018), blev kåret til 'Årets Album' af Hoodoo Gurus' Dave Faulkner i Saturday Paper, mens Midnight Oil-trommeslageren Rob Hirst har lovprist Crightons ubeskrivelige australske vokalpræstation.
Men det er ikke kun i Australien, at man har bemærket Crighton. Herhjemme har Crighton spillet Tønder Festival, GrimFest og en obskur intim-koncert i pladebutikken BEAT på Vesterbro, hvor Undertoner skrev:
"Lyden og udstrålingen var en svært kompleks størrelse, der trækker et hav af referencer efter sig. Neil Young, for eksempel, blev nævnt specifikt i en sang, ligesom Crighton tidligere har udgivet Young-nummeret “After the Goldrush” som B-siden på en single. Der var også lidt af landsmanden Nick Cave over hele stemningen og tekstuniverset, ligesom Leonard Cohen spøgte i kulissen.”
Crighton har været headliner på store festivaler både i Australien og over hele verden, herunder BluesFest, WOMAD, Woodford Folk Festival, BoomTown, Winnipeg Folk Festival, Cambridge Folk Festival, samt været opvarmning for The Midnight Oil, The Dead South, The Beachboys og CW Stoneking.
Giganten fra “down-under” er efterhånden en gammel kending på Loppen - sidste gang, Crighton lagde vejen forbi Loppen, var i 2022 på bagkanten af udgivelsen af sit seneste album ‘Water and Dust’. I 2023 udgav han singlen “Golden Age” sammen med Liz Stringer, der trak Crighton ud af mørket og længere hen mod den milde Americana. Mon ikke, at mørkemanden er klar med nye overraskelser?
SIMONE TANG
Simone Tang er måske bedst kendt som guitarist for Ida Laurberg og bassist for Ki!, men på debutalbummet ‘Things I Remember’ står hun på egne ben.
'Things I Remember’ er skabt i samarbejde med producer Christian Ki lyder det som noget fra en svunden tid, der bølger ud af højttaleren på en gammel grammofonspiller, og hvor en akustisk guitar og en gribende vokal var alt, der skulle til for at tryllebinde publikum. Albummet præsenterer et minimalistisk råt og støvet udtryk, hvor kun guitar og vokal bærer de dybt personlige fortællinger.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Sydområdet 4B, 1. sal, 1440 Christiania, Denmark, Sydområdet 4B, 1440 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets