Advertisement
Søren Ulrik Thomsen & Det Glemte Kvarter kommer til Bremen Teater med Aarhus Jazz Orchestra og fremfører deres nye værk med udgangspunkt i Thomsens anmelderroste bog ”En hårnål klemt inde bag panelet”.——————————————
• Billetpris: 295kr
• Billetsalg: www.ticketmaster.dk/event/BRM2302
• Døre: 19.00
• Koncert: 20.00
Tilmeld dig Bremen Teaters Nyhedsbrev:
http://eepurl.com/cyqb0r
——————————————
Tid, som forsvinder bagud og tid, som flygter fremover. Det kredser teksterne om i Søren Ulrik Thomsens tekstsamling ”En hårnål klemt inde bag panelet”, der præsenterer læseren for rå og rørende erindringsglimt og kommentarer til alverdens aspekter af det levede liv – og døden, der lurer i horisonten.
Denne aften på Bremen Teater smelter lyrik og musik sammen, når Søren Ulrik Thomsen med Aarhus Jazz Orchestra og Det Glemte Kvarter fremfører et nyt værk med udgangspunkt i tekstsamlingen, der udkom i 2016 og som pt trykt i sit 10. oplag.
Musikken til koncerten er komponeret af Mikkel Borrisholt Grevsen til Aarhus Jazz Orchestra og Det Glemte Kvarter med Søren Ulrik Thomsen selv som oplæser. Musikken sammensmelter prosaoplæsning med improvisation og moderne orkestermusik, og kombinerer form- og tonesprog fra den klassiske musik med den rytmiske. Med forfatterens egne udvalgte passager skabes et dynamisk lydlandskab, hvor lytteren drages ind i en verden fuld af sansninger, stemninger og refleksioner fra eftertiden. Det er tekster og musik om ikke at lade fortiden stivne til klichéer og om at forholde sig kritisk til nutiden. Om at mistro alle, der længes efter den gamle verden, og frygte dem, der vil bygge en ny.
Medvirkende
Oplæsning: Søren Ulrik Thomsen
Musik: Det Glemte Kvarter
Musik: Aarhus Jazz Orchestra
Dirigent: Jan Lynggaard Sørensen
Komponist: Mikkel Borrisholt Grevsen
Arrangementer: Christian Balvig/Mikkel Borrisholt Grevsen
Noder: Christian Balvig
Søren Ulrik Thomsen har siden debuten med ”City Slang” i 1981 haft en særlig status blandt både læsere og kritikere. Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter har arbejdet sammen siden 2010 og har samarbejdet med Århus Sinfonietta og Den Frie Udstillingsbygning, udgivet 4 albums samt spillet et hav af koncerter og bl.a. vundet en Danish Music Award. Aarhus Jazz Orchestra har spillet med et bredt udvalg af musikere og bands og har vundet flere priser, herunder ved Danish Music Awards Jazz og JazzDanmark-prisen.
Støttet af
Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Dansk Skuespillerforbund, Koda Dramatik, Dansk Artist Forbund, Dansk Tennis Fond, Sportgoodsfonden og Dansk Forfatterforening
Koncerten er en del af Vinterjazz 2025.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Bremen Teater, Nyropsgade 39, 1602 København V, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets