Advertisement
Søren Stensby Kvartet - nordisk jazzviolin●🔹●🔹●🔹●🔹●🔹●🔹●🔹●🔹●🔹●
Venue: Blågårds Apotek
Show: 21:00
Entré: 50 kr. i døren
●🔹●🔹●🔹●🔹●🔹●🔹●🔹●🔹●🔹●
Med sin nordiske tone og legende stillestil bygger jazzviolinist Søren Stensby videre på den stærke danske jazzviolintradition. Med musikalske tråde til både jazzen og den nordisk folk står han som en af landets mest alsidige violinister. Til denne aften på Blågårds Apotek spiller han med sin nye kvartet med nogle af den københavnske jazzscenes mest prominente musikere.
Søren Stensby er mest kendt som violinist i balkanbandet Tako Lako, hvor han har haft en imponerende karriere og turneret rundt i det meste af Europa. Han har studeret på Rytmisk Musikkonservatorium ved jazzviolinist Kristian Jørgensen og Bjarke Falgren, og studerer nu på Syddansk Musikkonservatorium. Mødet mellem jazzen og rootsmusikken har udviklet Søren Stensbys violinspil til et legende og uopoleret improvisatorisk udtryk. Et udtryk som også gennemsyrer hans kompositioner og bl.a. har ført til to Danish Music Awards. Stensbys musik bevæger sig i spændingsfeltet mellem melodisk nordisk jazz, som leder tankerne hen på svenske Jan Johansson og danske Hvalfugl, og mere energiske og eksperimenterende numre, hvor han udfordrer og leger med violinens klanglige muligheder.
Søren Stensbys nye kvartet har netop indspillet et helt nyt album, som udkommer i efteråret 2026. Med violin og trompet som solistinstrumenter er det en lyd, man sjældent møder i dansk jazz. Til koncerten spiller det prominente hold musikken fra albummet live for allerførste gang – med virtuost overskud og masser af legende improvisationer.
Lineup:
Søren Stensby: Violin
Casper Hejlesen: Guitar
Jakob Sørensen: Trompet
Lukas Loeb: Bas
Advertisement
Event Venue
Blågårds Plads 2, 2200 Copenhagen, Denmark, Blågårds Plads 2, 2200 København N, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











