Advertisement
Musikfilm og bar: Stop Making Sense med dansegulv - nu også i Bio Carl!Fredag den 20. september kl. 19.00
Traditionen tro præsenterer Musikfilm Festivalen verdens bedste koncertfilm ’Stop Making Sense’ med efterfølgende bar og dansegulv. Musikelskere i alle aldre kan hér svinge bentøjet til Talking Heads-rytmer og old school disco bangers fra 1970-80’erne. Alt sammen i Asta Bar ved siden af biograferne. Vel mødt den 20. september!
PROGRAM
18.00 Forbar med opvarmning på grammofonerne
19.00 ’Stop Making Sense’ (ny 4K-version)
21.30 Bar og dansegulv
23.30 Good night and good luck!
Morten Tang, programredaktør / Cinemateket
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://flow.ebillet.dk/billetter/33471/77909/?org=156
------------------------------------
OM FILMEN
------------------------------------
STOP MAKING SENSE
Instruktør: Jonathan Demme
Talking Heads-klassikeren ’Stop Making Sense’ (1984) bliver af mange betragtet som koncertfilmen over alle koncertfilm. Musikfilm Festivalen har filmen på programmet hvert år. Den er helt sin egen og næsten umulig ikke at danse til – og ikke mindst danse af til! Derfor præsenterer vi den selvfølgelig med efterfølgende diskotek.
Forsanger David Byrne entrerer scenen i The Pantages Theater i Hollywood. Alene, med en båndoptager i den ene hånd og en guitar i den anden. Han tager hul på signatursangen ’Psycho Killer’ akkompagneret af monotone rytmer fra båndoptageren. Så kommer bassen ind, så trommesættet, så korpigerne … Ved det sjette nummer, ’Burning Down The House’ er bandkonstellationen komplet, og taget på teaterbygningen vitterlig ved at lette. Og da koncerten 10 numre senere slutter, har man været vidne til et show af en anden verden. Subtilt koreograferet og swingende som bare pokker!
USA 1984
DCP 4K
88 min.
Engelsk dialog. Tilladt for børn over 15 år
Med David Byrne, Tina Weymouth, Chris Frantz, Jerry Harrison m.fl
------------------------------------
OM FESTIVALEN
------------------------------------
Velkommen til den 12. udgave af Musikfilm Festivalen. Velkommen til 10 dage med et audiovisuelt overflødighedshorn af danmarkspremierer, internationale hits, nicheproduktioner, perler fra arkiverne og fest og fordybelse i alle tonearter.
Med mere end 30 – primært nye – film og særarrangementer på plakaten, er der noget at vælge imellem for de fleste musikelskere. Og noget at blive klogere på for alle, der har mod på at tage en chance eller tre.
Hvad med en tur til Østafrika i den politisk sprængfarlige, Oscar-nominerede portrætfilm om afrobeat-stjernen Bobi Wine og hans kamp mod Ugandas militærregime? Eller en tur/retur-billet mellem USA og Ukraine i gypsy punk-filmen ’Scream of My Blood: A Gogol Bordello Story’? Eller måske et fripas til den fascinerende indspilning af en af verdens mest respekterede bossanova-plader, ’Elis & Tom’ af Elis Regina og Antônio Carlos Jobim? En koncertbillet på første række i det sidste, rørende close-up på den japanske mesterkomponist Ryuichi Sakamoto? Eller en afstikker til London i reggae-kultklassikeren ’Babylon’ med ”autentisk” afterparty af Københavns smukkeste 12-volts DJ setup, Freetown Sound System?
Du kan også komme tæt på nogle af den rytmiske musiks allerstørste og mest stilskabende navne: Fatboy Slim, Carlos Santana, Talking Heads, Marc Bolan, The Birthday Party, Brian Jones og The Rolling Stones, den svenske nationalhelt Thåström og hans 80’er-band Imperiet samt et arsenal af eviggrønne profiler i den forrygende ’Revival69: The Concert That Rocked the World’.
Og funderer du over hvorfor film om kvindelige artister (stadig!) er underrepræsenteret i den samlede årlige produktion af musikdokumentarer, så glæd dig over, at du på Musikfilm Festivalen kan komme helt tæt på både Cindy Lauper, Karen Carpenter, Dionne Warwick, Roberta Flack, Joan Baez, Charli XCX, Judee Sill og den australske superdirigent Simone Young. Sammen med nyklassikkere om Amy Winehouse og Janis Joplin former de en hel fortælling om magtforhold og kønspositioner i musikverdenen gennem de seneste 70 år.
ÅBNING OG BILLETTER
Musikfilm Festivalen 2024 åbner fredag den 13. september med koncertfilmen ’Amy Winehouse - Live in London’ i to biografer på én gang. Der er fri entré, så skynd dig at hente billetter. Samme aften kan du se nyklassikeren ’Amy’ om Winehouses tumultariske liv og karriere.
Billetpris: 95 kr./ordinære visninger – 110 kr./særarrangementer. Medl. af Cinemateket 65 kr./ordinære visninger – 75 kr./særarrangementer. Læs mere på cinemateket.dk og facebook.com/musikfilmfestivalen.
God fornøjelse!
Morten Tang, Josefine Bjerre Lyndgaard og Lone Sardemann / Cinemateket
-------------------------
PROGRAM
-------------------------
FREDAG 13/09
17:30 Musikfilm Festivalen 2024 åbning: Amy Winehouse - Live in London (fri entré, bar og DJ fra 16:30)
19:15 Amy
LØRDAG 14/09
14:00 Dionne Warwick: Don't Make Me Over
16:30 Ryuichi Sakamoto: Opus
19:00 D-A-D 40 år: Besøg, talk, ny film og smuglyt på det nye album 'Speed of Darkness'
SØNDAG 15/09
15:15 Søndagsmatiné: Knowing the Score
17:30 Karen Carpenter: Starving for Perfection
19:15 Carlos
20:00 Lost Angel: The Genius of Judee Sill
MANDAG 16/09
19:00 The Stones and Brian Jones
19:30 Roberta
21:15 Bobi Wine: The People's President
TIRSDAG 17/09
19:00 Elis & Tom + reception
19:15 Revival69: The Concert That Rocked the World
21:15 Mutiny in Heaven: The Birthday Party - præsenteret i samarbejde med artFREQ
ONSDAG 18/09
18:45 Angelheaded Hipster: The Songs of Marc Bolan & T. Rex + besøg
20:00 Babylon – reggae special + afterparty med Freetown Sound System
21:15 Peter Doherty: Stranger In My Own Skin
TORSDAG 19/09
19:00 Joan Baez: I Am A Noise
19:15 Charli XCX: Alone Together
21:00 8 Bar - The Evolution of Grime
FREDAG 20/9
19:00 Stop Making Sense + bar + dansegulv
21:15 North Circular: A Music Trip Through Dublin's North Inner City
LØRDAG 21/09
14:00 Ett hjärta är alltid rött + Thåström special
16:30 Viva Edy! The Story of an Indestructible Music + bar + livemusik præsenteret i samarbejde med Sonamos Lationoamerica
18:30 Let the Canary Sing - Cyndi Lauper
20:45 Omar and Cedric: If This Ever Gets Weird
SØNDAG 22/09
14:00 Musik i Mørket: Janis Joplin – Pearl + intro
16:30 Janis: Little Girl Blue
18:45 Scream of My Blood: A Gogol Bordello Story
19:00 Fatboy Slim: Right Here, Right Now
------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------
Musikfilm og bar: Stop Making Sense med dansegulv (Bio Carl)
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Fredag den 20. september kl. 19.00
Billetpris: 110 kr., dog 75 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://flow.ebillet.dk/billetter/33471/77909/?org=156
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Gothersgade 55, 1123 Copenhagen, Denmark, Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets