Advertisement
Det bliver en uge med vandringer i byen og med inspirerende oplæg om eksistens og livstempo. En uge hvor du ikke alene går godt, men også spiser godt!Hvis du elsker at gå og vandre og samtidig holder af at få masser af stof til eftertanke i godt selskab, så er dette kursus det helt rigtige for dig. I ugens løb udforsker vi blandt meget andet spørgsmål som: Hvorfor er der en dyb sammenhæng mellem det at gå og det at være menneske? Hvordan kan vi genfinde gangtempoet i en verden, hvor alting går hurtigere og hurtigere? Hvad er det gode og bæredygtige liv for dig?
Under gåturene opsøger vi ”hemmelige steder” i København. Steder der rummer en overraskende og inspirerende historie, der fletter sig ind i en af kursets centrale pointer: Nemlig at man ikke behøver at rejse til fjerne destinationer for at få eksotiske oplevelser. Eventyret venter ofte lige foran næsten på den, der har sanserne åbne.
Ugen igennem har vi base i de historiske og hyggelige rammer på Suhrs Højskole ved Kultorvet midt i København. En skole der siden 1901 har specialiseret sig i madkultur og således har haft rigtig god tid til at udvikle et fremragende køkken, som du kommer til at nyde godt af under opholdet. Vi finder naturligvis også Højskolesangbogen frem hver dag med en særdeles kyndig pianist ved klaveret. Aftenerne byder på skiftende tilbud fra foredrag til fest, musik og afslappet samvær omkring middagsbordet.
Vandringerne tager os til ”hemmelige steder”, som ikke før har været på programmet. Og derfor henvender kurset sig både til dig, der har deltaget i det før – og til dig, der endnu har kurset til gode.
Kursuslederen er journalisten, forfatteren og tv-værten Mikael Kamber, der har holdt hundredvis af foredrag, workshops og kurser om emner som trivsel og det bæredygtige liv. Han er vært på podcasten ”Min gåtur gennem livet”, og han har blandt andet skrevet bestselleren ”Sur for en sikkerheds skyld?” og gå-bogen ”Gå godt”, som kurset tager afsæt i. Mikael Kamber er selv en passioneret vandrer og fodgænger, og et af hans specialer er at holde oplæg og facilitere samtaler under åben himmel. Ugen igennem vil Mikael Kamber blive sekunderet af skiftende oplægsholdere, som vi kommer til at møde både ude i felten og hjemme på højskolen.
Praktisk:
Kurset er fra den 29. juni – 5. juli 2025.
NB: Du skal uden besvær kunne gå 10 kilometer om dagen for at få en god oplevelse af kurset. Hvis ikke du kan gå så langt, anbefaler vi, at du melder dig til et af vores andre kurser i samme uge. Vi kommer ikke i skolekøkkenet på dette kursus.
Tag dine kollegaer, venner eller familie med på højskole. Hvis I tilmelder jer samtidigt og deler et 3-personers værelse, får I 500 DKK i rabat hver. Rabatten frafalder, hvis én af jer melder fra. Tilmeld dig som “kursist boende i dobbeltværelse” og angiv “rabat” samt navnene på de to, du vil dele værelse med, i bemærkningsfeltet.
Vi har et begrænset antal pladser, vent derfor ikke for længe med at tilmelde dig.
Læs mere på https://suhrs.dk/
Vi har også højskoleophold på 3-6 måneder, hvis du kender en ung, der vil elske at komme på madhøjskole.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Pustervig 8, 1126 Copenhagen, Denmark, Pustervig 8, 1126 København K, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets