Advertisement
Abekejser indtager Hotel Cecil med deres energiske fusion af jazz, afro-funk og elektronisk musik sammen med den estiske sangerinde Karmen Rõivassepp og den eksplosive London-blæsertrio UK Horns. ——————————————
• Billetpris: 200kr
• Billetsalg: www.ticketmaster.dk/event/CEC2305E
• Døre: kl. 19
• Koncert: kl. 20
Tilmeld dig Hotel Cecils Nyhedsbrev:
http://eepurl.com/dqclV5
——————————————
Den kunstneriske smeltedigel Karmen X Abekejser X UK Horns er et musikalsk samarbejde, der debuterede med en udsolgt koncert på det legendariske spillested Pizza Express Live i London.
Abekejser har for længst charmeret både danske og internationale lyttere med deres vitale og legesyge udtryk. Her forenes blændende sammenspil og groove med en flabet elegance og en lyst til at sprede ren musikalsk energi til publikum. Her er håndspillet nerve og jazzet improvisation, men også spacede synths, elektroniske beats, sprælsk afro funk og inspiration fra hiphoppens rå rytmer.
Den estiske jazzsangerinde, komponist og arrangør Karmen Rõivassepp har i løbet af hendes seks år i Danmark markeret sig som en betydelig figur inden for den danske jazzscene. Hendes virtuose stemmeteknik, hendes krystalklare lyd og evige legesyge, vækker opmærksomhed og beundring. Inspireret af kunstnere som den norske Jaga Jazzist og britiske London Electricity har Karmen tilført sin musik sin helt egen personlige stil både i rollen som solist og komponist. I 2023 vandt Karmen en Danish Music Award for “Årets komponist” og i 2024 vandt hun en tilsvarende pris i Estland.
UK Horns består af Emma Rawicz, Freddie Gavita og Damon Oliver. De tre blæsere er alle aktive på den Internationale Jazzscene med hovedsæde i London. Emma Rawicz er i en ung alder et meget stort talent som allerede er signet på et af Europas største pladeselskaber ACT Music. Freddie Gavita vandt i 2017 en British Jazz Awards for “Best Trumpeter of the Year" og har siden været et stort navn på den britiske jazzscene. Damon Oliver har turneret verden rundt med forskellige projekter og har bl.a. spillet med BBC Symphony Orchestra og London Philharmonic Orchestra.
Selv udtaler bandet: “Hele vores grundpræmis for at spille musik, og især i det her band, er at det både skal være krævende og sjovt. Vi har været venner i mange år nu, og vi elsker stadig bare at spille med hinanden og kan vi få publikum med på at danse, så har vi også en fest på scenen”
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets