Advertisement
Copenhagen PhilChefdirigent / Christoph Gedschold
Solister / Lina Johnson, sopran / Anna Caroline Olesen, alt /
Joshua Ellicott, tenor / Dominic Barberi, bas
Kor / Holmens Kantori
Bach / Johannespassionen
JOHANNESPASSIONEN
Copenhagen Phils chefdirigent Christoph Gedschold har Bachs musik helt inde under huden. Musikken er derfor i de mest kyndige hænder, når han fører os ind i den hjertegribende musikalske fortælling om Jesu’ tilfangetagelse og korsfæstelse – en mægtig hjørnesten i den europæiske musikhistorie.
Chefdirigent Gedschold er uddannet i Leipzig og var senere musikdirektør ved byens berømte operahus. Leipzig var også Bachs hjemby i 27 år – det var her, han komponerede Johannespassionen og de øvrige berømte religiøse værker. Gedschold er nært knyttet til Bachs Leipzig-værker, som han er en mesterlig fortolker af. På få år har han allerede dirigeret sit danske orkester i Bachs 'Juleoratorium', 'Matthæuspassion' og H-mol messe. Nu fuldender han listen med 'Johannespassionen' sammen med fire internationalt efterspurgte sangsolister og Holmens Kantori.
Bachs musik til evangelisten Johannes’ passionstekst er en hjertegribende musikalsk beretning om påskens kernefortælling. Beskrivelsen af Jesu Kristi lidelse og død er velkendt, men i hænderne på Bach bliver 'Johannespassionen' til mere end blot en kronologisk gennemgang af bibelske hændelser – nemlig til ægte, nutidige følelser af smerte, sorg og afsluttende håbefuldhed. Fra tilfangetagelsen af Jesus i Getsemane Have til Peters fornægtelse, fremstillingen for ypperstepræsterne, korsfæstelsen og gravlæggelsen supplerer Bach Biblens ord med lidenskabeligt poetiske arier og kor.
---
“Det gjaldt om at hænge på, for Gedschold slap store kræfter løs til slut, ikke mindst hos sopranerne og alterne. Det var overbevisende, medrivende.” / Kristeligt Dagblad, juni 2024
---
Arrangør: Copenhagen Phil
Varighed: Ca. to timer inkl. pause
Dørene lukker præcis
Advertisement
Event Venue
Holmens Kirke, Holmens Kanal 21,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











![ozzy [Support: Bonfi] - VEGA - Venteliste](https://cdn-ip.allevents.in/s/rs:fill:500:250/g:sm/sh:100/aHR0cHM6Ly9jZG4tYXouYWxsZXZlbnRzLmluL2V2ZW50czYvYmFubmVycy8zZjYwYjc1NDQ1NjYwZGEyYjRiMzk0YjU4OWY5OGViNWYwZjg3OGZkZmVhMTZmMmYwNTI4ZTFjOGNkNjY5ZDhkLXJpbWctdzEyMDAtaDYyOS1kYzIwMWYyMC1nbWlyP3Y9MTc3Mzc2MzkzNg.avif)