Advertisement
180 kr i forsalg / 200 kr. i dørenDøre kl. 19 / show kl. 20
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Hola Ghost var en fest, da de gæstede BETA i oktober. Allerede til januar vender de tilbage til spillestedet og spiller to aftener i træk.
HOLA GHOST
Iført håndmalede Day of the Dead-masker og flankeret af deres uhyggeligt velspillende blæsersektion leverer bandet en energisk og teatralsk koncert, der blander elementer fra surfrock, mexicansk folklore, psychobilly, goth-disco, punk og spaghettiwestern-soundtracks til deres helt egen skæve cocktail af mørk, skandinavisk mariachi-rock.
Bandet blev oprindeligt dannet af Peter Sandorff (ex-Nekromantix, Mad Sin) og Jeppe B. Jessen i arbejdet med soundtracket til den amerikanske kultinstruktør Gris Grimlys film Cannibal Flesh Riot. Siden har Hola Ghost udviklet sig til et femmand stort ensemble med både haunted horns og rytmer, der spøger af alt fra Los Angeles’ mørke gader til Tijuanas tequila-fyldte spillebuler.
Hola Ghost har turneret i Europa, USA og Sydamerika og udgivet flere album og EP’er, herunder et bidrag til Rancid-tribute-albummet Hooligans United.
Publikum kan glæde sig til en koncert, der med garanti forener mørk humor, høj energi og uforudsigelig, dansabel dødssurf i særklasse.
-
Special guest 31. januar: BeurreNoir
BeurreNoiR er den skæve eksistens i landsbyen og en af dem, du ikke helt ved, om du tør sidde ved siden af i bussen.
BeurreNoiR har med deres særegne og kompromisløse musik sat sig midt på kortet af dansk rockmusik og de flyter sig ikke for nogen. For med trioens blanding af punk og rock, er det svært at sæte musikken i bås, hvilket blot sæter BeurreNoiR karakteristiske lyd fri og giver dem lov til at lege med ilden på kanten af flere forskellige genrer. Og gudskelov for det. Det er rasende råt, fandenivoldsk og energisk, når BeurreNoiR løber løbsk. Det er dyrisk tango, selvantændelig benzin, blandet med romantisk melankoli og flabet selvlede.
Hvis BeurreNoiR kunne fås på flaske, ville vi enten stå med et nationalt problem eller en længe ventet revolution. Der er ingen mellemting.
BeurreNoiR er enten eller.
Som Nietzsche ville have sagt det: “Hvis du stirrer ind i afgrunden, stirrer afgrunden hårdt tilbage og spørger om du nogensinde har hørt eller set BeurreNoiR.
Jay H. Zamroud: Lead Guitar & Vocal
Mikael Olesen: Bass
Peter Lundholm Jensen: Drums
-
Support: Carnival Souls
Carnival Souls er et ungt københavnsk band der bevæger sig i spændet mellem støjrock og folk. Med deres musik søger de at forløse visioner fra rå virkelighed til himmelske illusioner.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
BETA2300, Strickersvej 4, 2300 København S, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











