DUSIKAs sommerkoncert i Tivoli

Sun, 07 Jun, 2026 at 07:30 pm UTC+02:00

Tivolis Koncertsal | Copenhagen

Dusika
Publisher/HostDusika
DUSIKAs sommerkoncert i Tivoli
Advertisement
Kom og hør DUSIKA spille sommerkoncert tirsdag d. 7. juni kl. 19.30 i Tivolis Koncertsal!
Entré er inkluderet i indgang til Tivoli.
Hovedstadsregionens Ungdomssymfoniorkester DUSIKA vil med denne sprudlende sommerkoncert og efterfølgende turné hylde livet og naturen med Dvořáks 8. Symfoni, hvis smukke og udtryksfulde melodier er inspireret af bøhmisk folkemusik.
De to unge talenter fra orkestret, Sigrid Ingeborg Dinitzen-Kjærulff, violin og Emilie Hjælmhof Kristensen, bratsch, vil fortolke førstesatsen af Mozarts smukke og ekspressive Sinfonia Concertante.
Udover unge talenter og livsglæde vægter orkestret også musik af danske komponister, da vi gerne vil brede den danske kulturskat ud til så mange som muligt. Derfor indledes koncerten først med Carl Nielsens Forspil til Hr. Oluf han rider samt Hanedans fra operaen Maskerade.
DUSIKAs faste dirigent Christian Schmiedescamp vil introducere og guide publikum gennem hele koncerten.
Program:
Carl Nielsen: Forspil til Hr. Oluf han rider
Carl Nielsen: Hanedans fra Maskerade
Wolfgang Amadeus Mozart: Sinfonia Concertante, Es-dur, K. 364,1. sats for violin, bratsch og orkester
Solister: Sigrid Ingeborg Dinitzen-Kjærulff, violin og Emilie Hjælmhof Kristensen, bratsch
Antonín Dvořák: Symfoni nr. 8, G-dur. Op. 88
DUSIKA – Hovedstadsregionens Ungdomssymfoniorkester – blev etableret i 1988 på initiativ af det daværende musikudvalg i Københavns Amt. DUSIKA har omkring 65 medlemmer i alderen 13-25 år. Orkesteret har til formål at øge interessen for klassisk musik blandt unge ved at være et supplerende tilbud til musikskolerne i Hovedstadsregionen og tilbyde symfonisk orkestersammenspil på et højt musikalsk niveau. I dets levetid er orkestret vokset sig stort og er med til at levere kommende musikere til det danske musikliv. DUSIKA giver 8-10 koncerter om året og tager hvert år på koncertrejser i ind- og udland. Orkestret har blandt andet turneret i Skotland, Færøerne, Holland, Sydfrankrig, Polen, Australien, Tyskland, Estland, Rusland og Toscana. Socialt samvær og godt kammeratskab prioriteres højt i DUSIKA og er sammen med musikken de væsentligste grundsten i orkestret.
Christian Schmiedescamp er født i Esbjerg i 1972. Han spillede først euphonium og siden basun i Esbjerg Ungdomssymfoniorkester og Esbjerg Brass Band. Der skulle en lille omvej forbi fysikstudiet på Århus Universitet, før Christian Schmiedescamp endeligt besluttede sig for at gå vejen som musiker.
Christian Schmiedescamp valgte dirigentstudier som sit sidefag på konservatoriet og debuterede fra solistklassen i 2005. Christian Schmiedescamp har haft ansættelser i Sønderjyllands Symfoniorkester og DR SymfoniOrkestret, men har siden 2004 været ansat som basunist i Copenhagen Phil og Tivolis Symfoniorkester. Christian Schmiedescamp har desuden været dirigent for Lyngby-Taarbæk Brass Band i en årrække.
Sigrid Ingeborg Dinitzen-Kjærulff (f. 2003) begyndte at spille violin som 3-årig og har sidenhen modtaget undervisning af Ludmila Spector, Serguei Azizian, Frederik Øland samt Helge Slaato og studerer nu på Syddansk Musikkonservatorium ved Arne Balk-Møller.
Hun har desuden deltaget ved masterclasses med Milan Vitek og vundet priser i Den Klassiske Musikkonkurrence og Berlingske Musikkonkurrence og var i den anledning som 9-årig solist i Tivolis Koncertsal. Hun har i årene 2022-2025 været koncertmester i Sankt Annæ Symfoniorkester (2022-2025) og har spillet fast i DUSIKA siden 2022.
Emilie Hjælmhof Kristensen (f. 2001) startede med at spille violin som 5-årig på Albertslund Musikskole. Violinen blev udskiftet med en bratsch, da hun var 13 år. Som 11-årig spillede hun i Albertslund Symfoniorkester, hvor hun senere blev koncertmester og bratschgruppeleder. Efterfølgende har hun været bratschgruppeleder i Sankt Annæ Symfoniorkester, og i 2023 startede hun i DUSIKA, hvor hun også er medlem af orkesterrådet og elsker det sociale fællesskab, som musikken skaber, og som specielt findes i DUSIKA. Forelskelsen i bratschen førte til undervisning hos Astrid Christensen, og i dag går Emilie på Musikkonservatoriet i Malmø, hvor hun studerer hos Henrik Frendin.
Advertisement

Event Venue

Tivolis Koncertsal, Park/Recreation Area, Bernstorffsgade, 1577 København V, Danmark, Copenhagen , Denmark

Tickets

Icon
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.

Ask AI if this event suits you:

More Events in Copenhagen

Doctor Who fest i Husets Biograf
Sun, 07 Jun at 02:00 pm Doctor Who fest i Husets Biograf

Husets Biograf

DR Korskolen 25 \u00e5r - Musikalske minder
Sun, 07 Jun at 03:00 pm DR Korskolen 25 år - Musikalske minder

DR Koncertsalen

Katrine Gislinge og Det Kongelige Kapels Bl\u00e6serkvintet
Sun, 07 Jun at 03:00 pm Katrine Gislinge og Det Kongelige Kapels Blæserkvintet

Garnisonskirken

Denmark 2026-troll hunting
Sun, 07 Jun at 05:00 pm Denmark 2026-troll hunting

Copenhegan,Denmark

Kongelig Sommerballet \/\/ Ofelia Plads
Sun, 07 Jun at 07:00 pm Kongelig Sommerballet // Ofelia Plads

Ofelia Plads

R\u0259hman M\u0259mm\u0259dli (AZ) at ALICE
Sun, 07 Jun at 07:00 pm Rəhman Məmmədli (AZ) at ALICE

Nørre Allé 7, 2200 København N, Danmark

Hele Danmark Hacker Community Evening (hosted by AAU-CPH)
Mon, 08 Jun at 04:30 am Hele Danmark Hacker Community Evening (hosted by AAU-CPH)

Aalborg University Copenhagen (Room 1.001)

Oplev kunstneren Volker Hermes p\u00e5 MACA
Mon, 08 Jun at 05:15 pm Oplev kunstneren Volker Hermes på MACA

MACA MUSEUM, Toldbodgade 12, 1253 KBH K

KFS KBH \/\/ Sommerafslutning
Mon, 08 Jun at 06:00 pm KFS KBH // Sommerafslutning

Kingos Kirke - Nørrebro

Basement (UK) \/\/ Loppen
Mon, 08 Jun at 07:00 pm Basement (UK) // Loppen

Sydområdet 4B, 1. sal, 1440 Christiania, Denmark

Copenhagen is Happening!

Never miss your favorite happenings again!

Explore Copenhagen Events