Advertisement
Producer, multidisciplinær propagandist og selvudnævnt anti-format DJ, DJ Haram, kommer til Loppen den 22. april! Med det anmelderroste album ‘Beside Myself’ i bagagen står den på bass- og klubmusik, noise, rap og et strejf af mellemøstlige instrumenter og samples i et vredt, rebelsk og fandenivolsk lydunivers!▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
Entré: 160 kr. (inkl. gebyr)
Forsalg: https://bit.ly/40NvKgA
Døre: 21.00 // Koncertstart: 22.00
https://loppen.dk/kalender/dj-haram
▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄
DJ Haram er en elektronisk musikproducer, multidisciplinær propagandist og selvudnævnt anti-format DJ, oprindeligt fra New Jersey og i øjeblikket bosiddende i Brooklyn, New York. Stilistisk alsidig er Haram kendt for sin eklektiske produktion og DJ-stil – eksperimenterende bass- og clubmusik; analoge synthesizere og percussion; abrasive, noise-beslægtede rap-samarbejder; samt inkorporering af mellemøstlige instrumenter og samples.
Hun udgør også halvdelen af 700 Bliss, et hiphop/noise-projekt sammen med Moor Mother; duoen udgav det kritikerroste album ‘Nothing to Declare’ i 2022. DJ Haram driver i øjeblikket det månedlige arrangement “Monday Night Raw” hos Brooklyn-institutionen The Lot Radio, hvor hun kuraterer open-format DJ b2b-sets samt live rap- og eksperimentelle performances. Tidligere havde hun et femårigt residency på Rinse FM i London med programmet “Rage Radio.” Hun har også udgivet en række samarbejder og remixes, blandt andet med Billy Woods, Armand Hammer feat. Pink Siifu, Ghias Guevara, Debby Friday og Fever Ray.
Haram begyndte at bruge sin egen stemme i produktionerne på ‘Nothing to Declare’, men på EP’en, ‘Handplay’, viser hende i en ny, mere intim form, hvor hun deler sider af sig selv som “elsker, datter og kammerat.”
Hendes seneste album ‘Beside Myself’ udkom på Hyperdub i juli 2025. Her står hendes stemme i centrum, mens hun samarbejder med venner — rappere, co-producere og solo-instrumentalister — for at sætte ord og lyd på det, hun kalder “åndens overlevelse.” Pladen har modtaget stor ros internationalt og endte endda på Pitchforks liste over 2025’s bedste elektroniske udgivelser med ordene: “Beside Myself is dramatic and daring, the agreeably messy sound of the kind of radical freedom that might not change our sinking world but can liberate the willing mind.”
Internationalt har hun spillet på markante scener som Dekmantel, Unsound, Roskilde, Le Guess Who?, Pitchfork Festival, Tashweesh og Bonnaroo og har turneret fra Tokyo til Istanbul. Derudover har DJ Haram udgivet fire solo-EP’er, herunder ‘Grace’ (Hyperdub, 2019) samt de selvudgivne ‘Mixed Berries’ (2019) og ‘Era’ (2021). Vi glæder os til en oprørsk og antikonform aften med DJ Haram på scenen den 22. april!
Advertisement
Event Venue
Sydområdet 4B, 1. sal, 1440 Christiania, Denmark, Sydområdet 4B, 1440 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.



![Ak'chamel [US] + Support: Naturale](https://cdn-ip.allevents.in/s/rs:fill:500:250/g:sm/sh:100/aHR0cHM6Ly9jZG4tYXouYWxsZXZlbnRzLmluL2V2ZW50czkvYmFubmVycy9mZjFkOThkOTFlMjQxZjQ2YjMwYzRlMzM1MjVlZjM1MWU1NDk0MjcyNjNhZjlmNzA4MzNjYTAwMzA0OWQ4YmVlLXJpbWctdzEyMDAtaDYyOC1kY2VhZGZkNC1nbWlyP3Y9MTc2OTQ5ODQ0MA.avif)







