Zindagi Tamasha - Circus of Life - med talk

Thu Aug 05 2021 at 07:00 pm to 09:20 pm

Cinemateket | Copenhagen

Aks International Minorities Festival
Publisher/HostAks International Minorities Festival
Zindagi Tamasha - Circus of Life - med talk
Advertisement
Torsdag den 5. august kl. 19.00
Filmen introduceres af instruktøren Sarmad Khosat live fra Pakistan. I Pakistan har filmen dog mødt en del kritik og påstande om blasfemisk indhold og er derfor blevet censureret og udelukket fra de pakistanske biografer. Af den grund viser vi den til Aks Festival med et efterfølgende samtalepanel om kunstnerisk frihed mellem kunstnerne Nermin Duraković og Mahmoud Alibadi, hvor vi tager temperaturen på den kunstneriske friheds status og udvikling fra det globale syd til Danmark. Duraković og Alibadi er inviteret til samtalen på baggrund af deres oplevelser og faglige engagement i kunstnerisk frihed. Samtalen modereres af kunsthistoriker Xenia Brown Pallesen.
Debat arrangement forgår på Dansk.
Billetpris: Entré 95 kr. / 65 kr.
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller www.cinemateket.dk.https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/zindagi-tamasha-circus-life-m-talk
------------------------------------
OM FILMEN
------------------------------------
ZINDAGI TAMASHA - CIRCUS OF LIFE
Instruktør: Sarmad Sultan Khoosat
Titlen 'Zindagi Tamasha' er inspireret af en trist klassisk Lollywood med samme navn og passer som hånd i handske til filmens skildring af en kaotisk og uretfærdigt verden. Rahat, en troende muslimsk mand, som er kendt for at synge salmer, passer sin syge kone og bliver anset som en solid samfundsstøtte.
Men han har en guilty pleasure – han elsker gamle Punjabi-film. Til et bryllup lokker vennerne ham til at give en dans for at hylde sine filmidoler, og videoen af en religiøs mand, der danser så frit, går viralt på skæbnesvanger vis. Rahats liv falder fra hinanden, da både familien og det omgivende samfund begynder at sky ham som pesten.
Sarmad Khosats 'Zindagi Tamasha' er et dybt bevægende blik på samfundets fordømmelse af dem, der nægter at makke ret og tør udtrykke sig frit.
Til trods for, at filmen har vundet flere internationale priser og blev indstillet som Pakistans officielle bud til Oscaruddelingen, endte 'Zindagi Tamasha' i en kontrovers, da den religiøse højrefløj beskyldte den for at være blasfemisk. Derfor er alle offentlige fremvisninger af filmen, som faktisk forsøger at åbne samtaler om ytringsfrihed, blevet suspenderet i Pakistan.
Pakistan 2019
Kendes ikke
138 min.
Engelske undertekster. Tilladt for børn over 15 år
Med null
------------------------------------
AKS-FESTIVAL
FOKUS PÅ MARGINALISEREDE MINORITER 5.-14. AUGUST
------------------------------------
Aks International Minorities Festival vender tilbage i august med en række film- og debatarrangementer med fokus på temaer som racisme, flygtninge og migranter, queer- eller transpersoner med minoritetsbaggrund.

På programmet er der i år fem dage (5.-8. august og 14. august) med film og debat i Cinemateket, og vi byder i år blandt andet på film om raceprofilering, kunst og aktivisme, og ikke mindst den gribende dokumentar 'Pride & Protest' om engelske LGBT-minoritetspersoner.
Festivalen skaber et rum for debat med lokale og internationale kunstner, aktivisterne og akademikere både i form af fysisk seminar or webinar. Aks-festivalen byder også på et særlig event den 17. og 18. august i samarbejde med World Pride 2021 af filmvisninger og debatarrangementer.
Læs mere på aksfestival.com og facebook.
------------------------------------
FILMVISNINGER I SERIEN
------------------------------------
Torsdag den 5. august
19.00: Zindagi Tamasha - Circus of Life - m. talk
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/zindagi-tamasha-circus-life-m-talk
Fredag den 6. august
16.30: Pier Kids - m. talk
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/pier-kids-m-talk
21.30: Naz & Maalik - m. talk
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/naz-maalik-m-talk
Søndag den 8. august
16.30: Shadow Game - m. talk
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/shadow-game-m-talk
19.00: At the End of Evin - m. talk
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/end-evin-m-talk
Lørdag den 14. august
16.30: Queering S.W.A.N.A - m. talk
https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/queering-swana-m-talk
------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------
Zindagi Tamasha - Circus of Life - m. talk
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Torsdag den 5. august kl. 19.00
Billetpris: 95 kr., dog 65 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/events/event/zindagi-tamasha-circus-life-m-talk
Cinemateket overholder myndighedernes corona-anbefalinger. Praktisk information inkl. om refusion af købte billetter: https://www.dfi.dk/cinemateket/cinematekets-corona-forholdsregler.
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Cinemateket, Gothersgade 55, Copenhagen, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: