Advertisement
Fremragende og inspirerende dokumentarfilm om den historiske dag i 1975, hvor Islands kvinder satte hele samfundet i stå. Mød producer og manusforfatter Hrafnhildur Gunnarsdóttir efter visningen på Kvindernes Internationale Kampdag søndag 8. marts 2026 kl. 13.30 på Nordatlantiske Filmdage 2026.nordatlantens.dk/filmdage
_______________________-_____
THE DAY ICELAND STOOD STILL
Den 24. oktober 1975 skrev de islandske kvinder historie. Fra om morgen stoppede langt de fleste af både de udearbejdende og de hjemmegående islandske kvinder med at arbejde. Og den omfattende massestrejke, der var initieret af de feministiske pionerer i Rødstrømpebevægelsen, lammede hele samfundet og forårsagede panik blandt mændene, der pludselig måtte overtage de hjemlige pligter og børnepasningen.
Den fremragende og inspirerende dokumentarfilm 'The Day Iceland Stood Still' sammenvæver interviews, dokumentariske klip og animationssekvenser. Og filmen lader kvinderne - og deriblandt Islands tidligere præsident Vigdís Finnbogadóttir - selv fortælle deres historie om den på så mange fronter særlige dag, der for nu et halvt århundrede siden ændrede Island for altid og bragte landet til tops på ranglisten over ligestilling mellem kønnene.
'The Day Iceland Stood Still' (Dagurinn sem Ísland stöðvaðist) er instrueret af engelske Pamela Hogan og produceret af islandske Hrafnhildur Gunnarsdóttir, der også har skrevet dens manus. Og filmen har været på en imponerende rejse mellem alverdens filmfestivaler siden 2024.
Mød producer og medmanusforfatter Hrafnhildur Gunnarsdóttir, som drøfter filmen med publikum efter visningen.
____________________________
PRAKTISKE INFO & BILLETSALG
Filmen (70 min) er på engelsk. Arrangementet (inkl. samtale på engelsk) varer ca. 90 min.
Der er unummererede siddepladser. Kom gerne i god tid. Filmsalen og dens café åbner 45 min. før visningen.
Billetter: 80 kr. Onlinebilletsalg: https://billetto.dk/e/the-day-iceland-stood-still-pa-nordatlantiske-filmdage-2026-billetter-1866943
________________________________
NORDATLANTISKE FILMDAGE 2026
Unikke filmoplevelser fra det høje nord — tilsat instruktørbesøg, oplæg og debat. Læs mere på nordatlantens.dk/filmdage
Følg også med på: facebook.com/nordatlantiskefilmdage
STØTTER OG SAMARBEJDSPARTNERE
Nordatlantiske Filmdage er støttet af Det Danske Filminstitut, Nordens Institut i Grønland (NAPA) samt Islands Ambassade, Grønlands Repræsentation og Færøernes Repræsentation, og de præsenteres af Nordatlantens Brygge i samarbejde med bl.a. Øst for Paradis, FILM.GL, Nuuk International Film Festival, Det Færøske Filminstitut (Filmshúsið) og Icelandic Film Centre.
nordatlantens.dk/filmdage
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Nordatlantens Brygge, Strandgade 91, 1401 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











