Solo Sessions #2 - Andreas Borregaard

Mon, 01 Sep, 2025 at 08:00 pm UTC+02:00

Hotel Cecil | Copenhagen

Kind Of Opera
Publisher/HostKind Of Opera
Solo Sessions #2 - Andreas Borregaard
Advertisement
SOLO SESSIONS #2 - ANDREAS BORREGAARD
Når Andreas Borregaard trækker vejret gennem sit akkordeon, bliver instrumentet en forlængelse af kroppen – en pulserende organisme af luft, lyd og bevægelse. Musikken folder sig ud mellem fingrene, i spændet mellem kraft og skrøbelighed, som en dans mellem menneske og instrument. I denne Solo Sessions-koncert inviteres publikum tættere på end nogensinde før: Hvad sker der, når musikken ikke blot spilles, men leves?
MUSIK SOM HANDLING
I Solo Sessions #2 med Andreas Borregaard bliver koncerten til en undersøgelse af, hvad det vil sige at performe. Aftenen bliver en opdagelsesrejse i lyd, krop og fortælling. Musikken bølger mellem det intime og det ekspressive, mellem barokke ornamenter og rå, nyskrevne klangflader. Publikum inviteres med ind i en grænsesøgende og personlig fortolkning af performancens væsen.

FORTÆLLINGER I LYD
Musikken spænder bredt – fra musik skrevet for 300 år siden til helt nye værker komponeret specifikt til Andreas Borregaard. Centralt i programmet står Philip Venables' værk My Favourite Piece is the Goldberg Variations, som portrætterer en personlig fortælling om Borregaards eget liv og kunstneriske rejse.

ANDREAS BORREGAARD
Andreas Borregaard er en fremtrædende dansk akkordeonist, kendt for sin alsidighed og evne til at udforske forskellige musikalske genrer. Han optræder ofte på udenlandske festivaler og venues, og er anerkendt for sin tekniske dygtighed og kunstneriske følsomhed. Borregaard har en særlig interesse i samtidsmusik og arbejder ofte tæt sammen med komponister for at udforske nye klangmuligheder på sit akkordeon.
Hør Andreas spille én af J.S. Bach’s ’Goldberg Variationer’ her:

ET VISUELT MODSPIL
Til Solo Sessions #2 skabes et visuelt udtryk af den franske glaskunstner Marion Clavier. Hendes værker skaber et sanseligt og farverigt rum omkring musikken. Glas og akkordeon har mere til fælles, end man måske tror: Begge arbejder med luft, og begge rummer en spænding mellem det skrøbelige og det kraftfulde. Marion Claviers blyindfattede glasværker danner en scenografi af lys og former, der spiller sammen med musikken og skaber en ny helhed. Hun bygger videre på en gammel håndværkstradition, men med et moderne udtryk. Sammen skaber de to kunstnere et visuelt og musikalsk univers, der leger med perspektivet: Ser vi kunstneren gennem glassets gennemsigtighed – eller skjult bag dets beskyttende lag?

OM SOLO SESSIONS
Kind Of Opera står bag koncertserien Solo Sessions med drømmen om at skabe et anderledes format, hvor klassiske musikere kan udfolde sig på en måde, vi sjældent ser. Koncertserien bryder med de traditionelle koncertsale og kombinerer musik med lys og visuelle elementer i en ramme, der kræver mod og autenticitet. Formålet er at udforske nye formater for klassisk musik og give publikum mulighed for at komme helt tæt på solisten som menneske og kunstner.
Koncertserien på i alt fire koncerter åbnede i januar med en betagende koncert af harpenisten Zachary Hatcher, som Politiken kvitterede med fem hjerter og ordene: "Jeg har oplevet utallige klassiske koncerter, men aldrig en som denne. […] Og at serien handler om at få musikeren som ærligt, skrøbeligt menneske sat i centrum, er alt andet end tom snak." – Thomas Michelsen
Hver koncert i Solo Sessions ledsages af et unikt kunstnerisk univers, skabt i tæt samarbejde med en visuel kunstner. Solistens musik og personlige fortælling får nyt liv gennem tekstil, papir, visuals, skulptur eller andre visuelle medier, der forvandler scenen til en helhedsoplevelse. Dette tværæstetiske samspil giver hver koncert en ny dimension, hvor musik og visuel kunst smelter sammen i en fortælling, der rækker ud over det traditionelle koncertformat.

PRAKTISK INFORMATION
1. september 2025 kl. 20.00
Hotel Cecil, København K
www.hotelcecil.dk
Koncerten er kurateret af Trine Heide og skabt af Kind Of Opera
www.kindofopera.dk
Solo Sessions er støttet af William Demant Fonden, Wilhelm Hansen Fonden, Dansk Tennis Fond, Ernst B. Sund Fonden, Det Obelske Familiefond, Koda Kultur, Lizzi og Mogens Staal Fonden, Brebølfonden og Dansk Komponistforening.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Hotel Cecil, Niels Hemmingsens Gade 10, 1153 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark

Tickets

Sharing is Caring:

More Events in Copenhagen

KFS KBH \/\/ Semesteropstart
Mon, 01 Sep at 06:00 pm KFS KBH // Semesteropstart

Kingos Kirke - Nørrebro

The first indoors after the summer  |  NON STOP BACHATA  |  Workshop with TEAM NON STOP
Mon, 01 Sep at 07:00 pm The first indoors after the summer | NON STOP BACHATA | Workshop with TEAM NON STOP

Blegdamsvej 1B, 2200 København N, Danmark

Swap Language Nights @ GENERATOR COPENHAGEN
Mon, 01 Sep at 07:00 pm Swap Language Nights @ GENERATOR COPENHAGEN

Generator Hostel

Hot Fuzz (2007)
Mon, 01 Sep at 07:00 pm Hot Fuzz (2007)

Husets Biograf

Jonathan Swensens Ultimative Cellomarathon med Aarhus Kammerorkester
Mon, 01 Sep at 07:30 pm Jonathan Swensens Ultimative Cellomarathon med Aarhus Kammerorkester

Den Sorte Diamant - Det Kgl. Bibliotek

Himmelbl\u00e5 2025
Tue, 02 Sep at 08:15 am Himmelblå 2025

Farvergade 27, 1463 Copenhagen, Denmark

Kop & Sk\u00e5l
Tue, 02 Sep at 10:00 am Kop & Skål

Folkehuset Absalon, Sønder Boulevard 73 , 1720

Unikt bes\u00f8g i Grevinde Danners lejlighed
Tue, 02 Sep at 02:30 pm Unikt besøg i Grevinde Danners lejlighed

Grevinde Danners hus, Ny Vestergade 13, 1471 København K

L\u00f8gn og Latin i Latinerkvarteret
Tue, 02 Sep at 05:00 pm Løgn og Latin i Latinerkvarteret

Vor Frue Kirke

Hjemme i din krop
Tue, 02 Sep at 05:00 pm Hjemme i din krop

Prana Yoga Shala, Magstræde 10 C, Copenhagen

Copenhagen is Happening!

Never miss your favorite happenings again!

Explore Copenhagen Events