Advertisement
Feat. AKK – Almene Kunstklubber i AKB Lundtoftegade. Det er gratis!
Denne udgave af SMK Fridays finder sted over to dage.
Del 1: Hos SMK – Statens Museum for Kunst fredag 29. maj 16.00-22.00.
Del 2: Hos AKK – Almene Kunstklubber i det almene boligområde AKB Lundtoftegade på Nørrebro lørdag 30. maj kl. 13.00-17.00.
Om SMK Fridays: Hjem del 2
Kom med, når kunstbegivenheden SMK Fridays rykker ud af museet i Sølvgade og ind i nye rammer! I samarbejde med Almene Kunstklubber og udstillingsplatformen Til Vægs i AKB Lundtoftegade inviterer vi til en fortsættelse af fredagens SMK Fridays: Hjem. Men denne dag i nye rammer – midt i det levede liv i Lundtoftegade blandt boldbaner, plantekasser og almene lejligheder.
Henover dagen kan du opleve performances, høre artist talks, fordybe dig i videoværker og slippe kreativiteten løs i værkstedet, når vi undersøger hjemmet som sted, følelse og rettighed. Du kan også tage med, når vi går på opdagelse efter kunst i opgange, på gavle og i almene atelierer i AKB Lundtoftegade. For hvad sker der, når kunsten bliver en del af hverdagen, samtalen og fællesskabet?
Vær med, når vi inviterer til en dag for store og små, fyldt med kreativitet, samtaler, kunst og afslapning. Gå på opdagelse rundt i kvarteret og nyd stemningen omkring Huset 21-23, i boligområdets fælleshave og i caféen Lunden, hvor der vil være musik, værksteder og mulighed for at købe mad og drikke.
Om AKK – Almene Kunstklubber og Til Vægs
Over de seneste ti år har udstillingsplatformen Til Vægs eksperimenteret med at lade kunsten sive ind i beboerne i AKB Lundtoftegades hverdag. I deres opgange, på bygningernes gavle, på infoskærme og gennem fælles måltider, nyttehave, podcasts, bannere og i aktioner, hvor naboer er gået side om side i kampen for retten og ejerskabet til deres hjem.
Det er sket i samarbejde med et væld af lokale og nationale aktører, som har fået øjnene op for kunstens potentiale. Og siden 2024 har Almene Kunstklubber arbejdet på at sprede eksperimenterne til almene boligområder i resten af landet – ud fra en idé om, at kunstscenen og den almene sektor har alt muligt at tilbyde hinanden.
En søjle i den almene boligsektor er beboerdemokratiet. Hvor beboerrepræsentanter i fællesskab træffer beslutninger om områdernes udvikling. Denne kollektivisme inviterer til solidaritet og naboskab – mellem alle slags mennesker. Men hjemmet er under pres af politik, profit og forsvindende fællesskaber. Almene Kunstklubber kæmper for at vende denne udvikling. For i den almene sektor kan alle bo – og finde tryghed og tilhørsforhold. Hér er fællesskab ikke et privilegium, men en rettighed. Det er i hvert fald drømmen i denne boligbevægelse, hvor flere end én million danskere bor non-profit i en fællesejet, demokratisk infrastruktur.
Om SMK Fridays
Seks gange om året inviterer SMK – Statens Museum for Kunsten indenfor til den populære begivenhed SMK Fridays: En aften fyldt med overraskende kunstoplevelser og gratis entré til hele museet.
Til SMK Fridays kan du gå på opdagelse på hele Danmarks nationalgalleri efter lukketid og udforske kunsten i uformelle og anderledes rammer. Programmet ændrer sig fra gang til gang, men opskriften er altid en god blanding af kunst, musik, talks, kolde forfriskninger og håndholdt mad. Glæd dig til aftener, hvor vi udforsker SMK’s store samling af 700 års kunst gennem alt fra skarpvinklede art talks og kreative workshops til eksperimenterende performances og stemningsfulde koncerter.
Advertisement
Event Venue
Lundtoftegade 23, 2200 København N, Danmark, Lundtoftegade 23, 2200 København N, Danmark, Frederiksberg, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











