RUST Showcases #1

Fri Sep 17 2021 at 08:00 pm to 11:00 pm

RUST | Copenhagen

RUST
Publisher/HostRUST
RUST Showcases #1
Advertisement
RUST Showcases #1
// DEAR AMBER

Københavnbaserede Dear Amber fandt sammen i 2019 og består i dag af Ronni Jørgensen (vokal og guitar), Kenneth Juul Larsen (bas) og Jan Ettrup-Mikkelsen (trommer, percussion). Sammen har de skabt i et lydunivers, der fortolker 90’ernes støjrock på en ny og forfriskende måde, hvor referencerne er tydelige - tilsat et væld af moderne ingredienser.

Hos mange vil Dear Amber give associationer til navne som The Smashing Pumpkins, Kent og Placebo - men trods inspirationen, har Dear Amber fundet deres helt egen vej og leverer et forfriskende nyt take på guitarrock anno 2021.

Dear Amber udgav i sensommeren debut-EP'en Sparks Equal Fall.

// RED LINCOLN

Kvintetten Red Lincoln blev dannet i 2021 af sanger og guitarist Kasper Dreyer. Udover Kasper består bandet af Bartal Læarsson på Bas, Ask Lund Jakobsen på trommer, Lukas Dreyer på guitar og Jacob Thamdrup på klaver og orgel.

Musikken fortæller mørke historier om svigt og afsavn gennem en croonet vokal og syrede instrumentale passager med skrigende guitar og brølende orgel. I stille passager inddrages jazzede, harmoniske forløb og mere stillestående lydflader.

Er man til psykedelisk crooner-rock, så er Red Lincoln måske lige sagen.

// SONS OF THE DRAGON

Siden Sons Of The Dragon debuterede i 2019, har bandet været på lidt af en rejse. I 2020 havde de nemlig store planer for året, men al håb blev hurtigt slukket, da pandemikrisen for alvor ramte. Trods den kedelige verdenssituation, fik Sons Of The Dragon scoret sig en pladekontrakt og nåede da også, inden året gik på hæld at spille en udsolgt koncert på Harders i Svendborg, hvilket gør bandet til aftenens måske mest etablerede navn.

Musikken et miskmask af alternativ pop og rock, der er både nyskabende og nostalgisk. Med trommer, guitar og bas holdes de traditionelle instrumenter i live - samtidig med, at de blandes med moderne effekter og synths. Navnet er en Tintin-reference, der stammer fra 'Den Blå Lotus', hvor gruppen Sons Of The Dragon står for det gode og bekæmper det onde. Dette broderskab afspejles i trioen - der udover at skabe ny musik sammen - i det store hele bare er en tæt forankret vennegruppe.

Seneste udspil fra dragesønnerne er den energiske indie-sommersingle “Wait For Me”.

Køb billetter her:
https://billetto.dk/e/rust-showcases-1-billetter-565263/select
--------------------------------------
• Døre: 20.00 / Koncertstart: 20.30
• Billetter: 75 kr.
• Aldersgrænse: 18 år
--------------------------------------
Koncerten præsenteres i samarbejde med Tuborg
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

RUST, Guldbergsgade 8, Copenhagen, Denmark

Tickets

Sharing is Caring: