Advertisement
SØREN ANDERSEN & BANDFind billetter: https://www.ticketmaster.dk/event/1420647659
--------------------------------------
• Døre • 19.30 / Koncertstart: 20.30
• Billetter • forsalg: 200 kr / Dørsalg: 210 kr
• Aldersgrænse • 18 år
--------------------------------------
Til foråret bliver der atter mulighed for at opleve superguitaristen Søren Andersen på de danske live-scener.
Denne gang har den internationalt anerkendte musiker, sangskriver og producer allieret sig med Pretty Maids-trommeslageren, Allan Tschicaja, samt den grammy-vindende frontmand fra Superfuzz, Michael Gersdorff, på bas.
Som om dette verdensklasse-lineup ikke var nok, vil der på turnéen blive serveret lidt ekstra guf for aspirerende superguitarister og andre interesserede, idet Søren Andersen før hver koncert vil afholde en af sine populære clinics. Her vil han blandt andet fortælle om livet som professionelt musiker, om udstyr og meget, meget mere.
Forårsturnéen løber af stablen med baggrund i udgivelsen af et livealbum, der udkommer den 1. marts 2025. Albummet afspejler i høj grad den energi og virtuositet, som Søren Andersen i en lang årrække har begejstret det danske livepublikum med.
Søren Andersen har gennem en lang årrække spillet både ind- og udland tyndt. Blandt andet er han kendt som den ene halvdel af guitarfænomenet Electric Guitars og som mangeårig guitarist for Mike Tramp og Deep Purple-sangeren, Glenn Hughes. I det hele taget er Søren Andersen kendt som “de kendtes guitarist”. Han har spillet turnéer og livejobs med blandt andre Sanne Salomonsen, Anne Linnet, Jesper Binzer, Marco Mendoza og legendariske The Dead Daisies. Ja selv D-A-D har haft bud efter ham, idet han i en periode varetog bassen for sygdomsramte Stig Pedersen.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
RUST, Guldbergsgade 8, 2200 København N, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets