Advertisement
Børge Christiansen var født med en fabelagtig visuel fantasi, en stor fortælleglæde og en enestående evne til at sætte farver sammen.Da vi sagde farvel til Børge i Stefanskirken på Nørrebro den 30. maj 2023, efterlod han sig en samling ud over det sædvanlige – som du nu får mulighed for både at opleve og at erhverve. I samarbejde med Lars Akhøj Ibsen, der var en nær ven og trofast støtte for Børge, inviterer vi til en udstilling med mange imponerende værker.
Værkerne vil være til salg, og alt overskud går til et godt formål: NGO’en Soroptimisterne.“Soroptimist International vil forbedre liv og status for kvinder og piger gennem uddannelse ved at fremme og udvikle selvstændighed og gøre det muligt for kvinder og piger at bruge deres fulde potentiale.”https://www.soroptimist-danmark.dk
Udstillingen åbner søndag den 15. marts hos Galleri Symbol, Guldbergsgade 9, 2200 København N.
Søndag den 22. marts inviterer vi til en større fejring med talks, fortællinger og visning af kortfilm om Børge – lavet af forfatter Line-Maria Lång.Mandag den 23. marts ville Børge være fyldt 81 år.
Der kommer løbende mere information om dagene, åbningstiderne og programmet for den 22. marts.
Hvis du kendte Børge og har noget, du gerne vil bidrage med, så send meget gerne en mail til: [email protected]
Vi glæder os til at vise Børges fantastiske, farvestrålende og livsbekræftende værker frem, og vi håber, du vil kigge forbi.
En stor tak til Nørrebro Lokaludvalg for at støtte initiativet, så der er mulighed for leje af lokaler samt køb og istandsættelse af rammer til værkerne.
Kender du ikke Børge Christiansens farverige, finurlige univers, kan du læse mere her:
https://da.wikipedia.org/wiki/Børge_Christiansen
http://www.cirrus-kunstnergruppen.dk/børge-christiansen.html
https://www.komkunst.dk/2023/06/24/farvel-til-surrealisten-boerge-christiansen/
Advertisement
Event Venue
Gallerisymbol, Guldbergsgade 9, 2200 København N, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.
![Lau IV [OBS. - NY DATO!] \/\/ Loppen](https://cdn-ip.allevents.in/s/rs:fill:500:250/g:sm/sh:100/aHR0cHM6Ly9jZG4tYXouYWxsZXZlbnRzLmluL2V2ZW50czIvYmFubmVycy9kZTYxMTkzY2I4M2EyZjAxMGM0M2E2ZGI2N2E2MjE5OGJmM2Y2MzMyZGQ0MThlMGUyZGM5M2JlNjYyMTlmMjRhLXJpbWctdzY0MC1oMjYwLWRjZjVmNWY1LWdtaXI_dj0xNzcyMjI0MDc1.avif)









