Advertisement
23. oktober 2024Vesterbrogade 59, 1620 København
Koncerten begynder kl. 19.30
Billetpriser: Ikke-medlemmer 250 kr. – medlemmer: 175 kr. (+ billetgebyr)
Billetter købes på Billetto
Dansk Guitar Selskab har den fornøjelse i samarbejde med Musikhuset i København at kunne præsentere en helt ny guitarkoncert af Bent Sørensen spillet af Mikkel Ploug. Se nærmere i det følgende:
“Guitaristen Mikkel Ploug har med turnéer i over 25 lande og 17 udgivelser på velrenommerede internationale pladeselskaber fra USA til Danmark slået sig fast på den internationale jazzscene. Til denne koncert uropfører Mikkel en guitarfantasi skrevet af komponist Bent Sørensen til Mikkel: ”Banner Head Fantasia”. Værket indgår i et repertoire der også byder på musik fra Mikkels tre soloudgivelser udført på western, klassisk og elektrisk guitar.
Mikkels soloalbums har høstet bred international anerkendelse og albummet Balcony Lullabies blev anbefalet i Rolling Stone Magazine og udvalgt til “Best Jazz Album of the year 2020” af UK avisen Morningstar. Politiken gav 5 hjerter beskrev med ordene ”Mesterguitarist fortolker sangskatten, så tårerne triller”.
Mikkels virke spænder vidt fra solist med Den Kongelige Ballet og med DR Big Band til samarbejder med en række store musikere i ind og udland som den amerikanske saxofonist
Bent Sørensen er en af vor tids store komponister og modtog i 2018 Grawemeyer Award i USA (også kendt som musikkens Nobelpris). Bent og Mikkel, der begge bor på Frederiksberg har de sidste år mødtes over mange kopper kaffe og fik i 2023 midler fra Augustinus Fonden til at Sørensen kunne komponere det nye værk til Mikkel. Mikkel har turneret i Europa, USA og Asien med guitararrangementer af Sørensens klavernocturner og korværker.
Til koncerten kan publikum opleve Mikkels gamle Gibson stålstrengsguitar fra 1944, et instrument med en varm klang bygget af kvinder i USA under Anden Verdenskrig hvor kvinderne havde overtaget mændenes arbejde på det legendariske Gibson guitarværksted i Kalamazoo. Kvinderne byggede nogle af de bedste instrumenter i Gibsons historie. En fortælling som ellers blev gemt væk i mange år, men som blev afsløret for nylig.
Mikkel Ploug om ”Banner Head Fantasia”: For mig som guitarist og årelang beundrer af Bent Sørensens musik er det en drøm at stå med et originalt Sørensen værk skrevet med mig og min lyd i tankerne. Sørensen er min yndlingskomponist og hans musik rører mig dybt ind i hjertet. Jeg oplever Sørensens musik som at komme ud af noget specielt dansk som jeg ikke kan sætte ord på, men som er en følelse jeg får når bestemte elementer fra vores sangskat og musikarv udfolder sig. Følelsen får mig til at føle mig knyttet til et eller andet, som måske er dansk, i hvert fald virker det oprigtigt, ægte og direkte, som det sprog vi taler”.
Om Mikkel skrev La Vanguardia: “Mikkel Ploug is the latest sensation in European jazz guitar with a personal voice and sound that shines.”
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Musikhuset København, Vesterbrogade 59,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets