Advertisement
Meeting the Buddha + instruktørsamtaleTirsdag den 13. januar 19.30
Instruktør Marta György Kessler besøger Cinemateket i forbindelse med visningen den 13. januar.
Hun har tidligere arbejdet med buddhismens møde med Vesten i ’Hannah – Buddhism's Untold Journey’, som vi også har vist i Cinemateket. Med ’Meeting the Buddha’ fortsætter hun sin undersøgelse af fortællinger, hvor åndelige traditioner møder moderne livsformer. Denne gang med et særligt fokus på arven efter den tibetanske Karmapa – og især på de mennesker, der har båret hans tanker ud i verden.
Efter visningen er der 40 minutters samtale med Marta György Kessler (på engelsk). Arrangementet danner optakt til Filosofisk Filmfestival i februar 2026 (program offentliggøres snarest).
Filmen vises også uden talk søndag den 25. januar kl.17.00
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/48274
------------------------------------
OM FILMEN
------------------------------------
MEETING THE BUDDHA
Instruktør: Márta György Kessler
’Meeting the Buddha’ tager publikum med ind i en spirituel verden, hvor tro, karisma og menneskers længsel efter mening krydser hinanden. Filmen har vundet adskillige priser, bl.a. for bedste instruktion på Cine Paris Film Festival og Berlin Indie Film Festival samt bedste dokumentar på Chicago Women Film Festival.
Filmen følger den 16. Karmapa – en central skikkelse i tibetansk buddhisme – og skildrer hans liv fra et nu forsvundet Tibet til et moderne, globalt landskab. Med sjældne optagelser og anekdoter fra dem, der rejste med ham, tegnes et portræt af en åndelig leder, som gjorde et uudsletteligt indtryk på mange af dem, der krydsede hans vej.
To af disse er det danske par Ole og Hannah Nydahl, der i 1969 falder hovedkulds ind i Karmapaens univers. Deres rejse fra københavnske hippiedage til et liv dedikeret til buddhistisk meditation udgør filmens menneskelige omdrejningspunkt.
Filmen er ægte nysgerrig over for sine hovedpersoner og den særlige relation mellem lærer og elev, der muliggjorde buddhismens overraskende indtog i Vesten. For et publikum uden forhåndskendskab er ’Meeting the Buddha’ et privilegeret kig ind i en særlig verden – hjulpet på vej af instruktør Marta György Kessler, der selv er aktiv buddhist, og hendes indgående kendskab til personerne.
Storbritannien 2025
146 min.
Engelsk dialog. Tilladt for børn over 15 år
Med Ole Nydahl
------------------------------------
OM SERIEN
------------------------------------
EVENTS JANUAR (TIDLIG BILLETSTART)
Oplev en række både spændende og særprægede events, når vi i junuar bl.a. viser 'Meeting the Buddha' med instruktørsamtale, Bruce Lee-aften med besøg af eksperten Tony Lundberg. Folkeuniversitetet præsenterer desuden 'Lola rennt', ligesom vi viser den "glemte" danske film 'Min kone er uskyldig'.
------------------------------------
FILMVISNINGER I SERIEN
------------------------------------
Torsdag den 8. januar
14.00: Lola rennt m. intro / Folkeuniversitetet præsenterer
18.30: Bruce Lee-aften m. oplæg og udstilling
18.30: Bruce Lee-aften m. oplæg og udstilling
Tirsdag den 13. januar
19.30: Meeting the Buddha + instruktørsamtale
Onsdag den 14. januar
19.15: Ripley fra bog til film - samtale m. Lone Theils
Søndag den 18. januar
16.30: Glemte danske film: Min kone er uskyldig
Søndag den 25. januar
17.00: Meeting the Buddha
Tirsdag den 27. januar
19.00: Filmquiz i januar
------------------------------------
PRAKTISK INFORMATION
------------------------------------
Meeting the Buddha + instruktørsamtale
Sted: Cinemateket, Gothersgade 55, Kbh K
Tid: Tirsdag den 13. januar 19.30
Billetpris: 110 kr., dog 75 kr. for Cinematekets medlemmer
Billetbestilling på tlf. 33 74 34 12 eller https://www.dfi.dk/cinemateket/biograf/alle-film/film/48274
Læs mere om Cinemateket og medlemsfordele på: https://www.dfi.dk/cinemateket/medlemmer
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Cinemateket, Gothersgade 55, 1123 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











