Advertisement
I Sydkorea siger flere kvinder nej til mænd. Til at leve og gifte sig med dem, elske dem og få børn med dem. Nogle af kvinderne begrunder deres fravalg med, at de er lykkeligere uden mænd. Andre kalder det en overlevelsesstrategi i et samfund spækket med diskrimination og had mod kvinder. 4B-feminister kalder kvinderne sig.Mens kvinder i stigende grad vælger det traditionelle familieliv fra, vinder antifeminismen frem blandt unge mænd. Anført af radikale frontfigurer udskammer mændene kvinderne for at være psykisk syge og kalder feminister en større trussel mod deres land end Nordkorea. Nogle går så langt som til at begå vold mod kvinder, de mistænker for at være feminister.
Weekendavisens journalist Malene Jensen har rejst rundt i Sydkorea for at tale med kvinder om deres fravalg af mænd og konsekvenserne af det. I hendes nye bog Et liv uden mænd: Fortællinger fra Sydkoreas kønskrig spørger hun til, hvordan kønskrigen er nået så vidt.
I Danmark fødes der færre børn. Flere mænd og kvinder lever adskilt. Og i nærværende avis udspillede sig for nylig en kønsdebat, hvor forfatter Christina Hagen i artiklen »Kunsten at begære en mand« udviser dyb frustration over den mangel på ansvar, som hendes partner udviser i deres samliv.
Begynder vi at se aftegninger af den sydkoreanske kønskrig i Danmark? Og kan 4B-bevægelsen forekomme attraktiv for danske kvinder?
Det taler Weekendavisens Leny Malacinski med Malene Jensen om. Efter samtalen er der mulighed for at købe bogen og få den signeret. Der følger en øl eller sodavand med i prisen.
Bemærk datoen for arrangementet er ændret til 7. april kl. 17.00 - 18.00.
___________________________________________________________________
Tirsdag den 7. april kl. 17.00-18.00. Dørene åbner kl. 16.30.
Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 Kbh K.
Advertisement
Event Venue
Berlingske Danmark, Pilestræde 34, 1112 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.










