Advertisement
KOM VI LØBER 20. marts 2026 kl. 20.00 på Bygningen i KøgeKOM VI LØBER udgiver nyt album ”Vender Rigtigt Om Natten”
Den 23. januar 2026 udgiver KOM VI LØBER – alias sanger, sangskriver og guitarist Lone Slot Nielsen – sit nye album Vender Rigtigt Om Natten på Mayday Music.
Albummet er 10 sange om, hvad der sker, når livet vælter sine egne grænser og pludselig kræver, at man genopfinder sin identitet – som queer, som forælder og som krop. Vender rigtigt om natten reflekterer over identitet, bevægelse og begær og undersøger det eksistentielle frie fald mellem brud og nyt famlende fodfæste. Poetisk indie-folk på dansk med Lone Slot Nielsens stærke lyriske signatur.
Pladens struktur er radikalt enkel: fem mørkere, natlige numre efterfulgt af fem lysere og mere organiske. En prolog og en epilog indrammer fortællingen og gør albummet til et samlet, næsten litterært forløb.
Sanger, sangskriver, guitarist og producer, Lone Slot Nielsen, har siden sin debut i 2019 skrevet indie-sange om eksistensen og dens brudflader under navnet KOM VI LØBER. Sange om det, vi løber begejstrede hen til, og det vi helst stikker af fra. Det er nogle gange det samme. Og så har vi balladen. Guitaren er ambient og sproget leger i hendes fortællinger om levet liv. Dér mødes hverdagssnak og lyrik på et gadehjørne. Dagdrømmene, melankolien og forhåbningen danser tæt. Og senest har hun tilmed vovet sig ud i at skrive en kærlighedssang.
I 2020 blev singlen ”Hendes ansigt” fra hendes 2. album det mest spillede nummer det år på P6 Beat. Hun har siden spillet en lang række koncerter landet over, både med fuldt band og som solist, på store såvel som små scener, og hun har spillet support tours for Katinka, Signe Svendsen og Peter Sommer. Hun har henover det seneste års tid udgivet singlerne ”Japansk”, "Engine Malfunction" og ”Vender rigtigt om natten” som forløbere for et nyt album, der udkommer på Songcrafter Music den 23. januar 2026.
________________________
KOM VI LØBER
20. marts 2026 kl. 20.00
Dørene åbner kl. 19.00
Unummererede siddepladser.
Forsalg: 165 kr.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Bag Haverne 1, 4600 Køge, Denmark, Bag Haverne 1, 4600 Køge, Danmark, Koege, Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.








