Advertisement
To af den klassiske musikverdens unge stjerneskud tager publikum med på en musikalsk rumrejse. Dirigent Jonathon Heyward rejser gennem både solsystemet og det menneskelige sind i ‘Planeterne’ af Gustav Holst, mens saxofonisten Jess Gillam får væggene til at skælve i Anna Clynes stemningsfulde ‘Glasslands’."Gillam strikes gold!" skrev The Guardian om Jess Gillams seneste soloalbum, som gik direkte på førstepladsen på den klassiske hitliste. Nu kan den dynamiske saxofonist for første gang opleves i DR Koncerthuset. Hun medbringer Anna Clynes' skiftevis voldsomme og lyriske saxofonkoncert Glasslands, inspireret af irsk mytologi.
Den britiske komponist Gustav Holst var meget interesseret i astrologi og spiritualitet – og han var en dygtig fortolker af horoskoper. I storværket Planeterne, hans mest berømte værk, får hver planet får sin egen personlighed, fra Mars' krigeriske ånd til Neptuns mystik med ordløse kvindestemmer i baggrunden. Værket er en musikalsk rejse gennem solsystemet og ind i det menneskelige sinds inderste fordybninger.
Aftenens koncert dirigeres af amerikanske Jonathon Heyward. Han nyder i øjeblikket en kometlignende karriere i sit hjemland og overtog for nylig posten som chefdirigent for Baltimore Symphony Orchestra. Han er i øjeblikket den yngste chefdirigent i USA og hyldes for sine frygtløse og intense fortolkninger af et bredt repertoire.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Ørestads Boulevard 13, Ørestads Boulevard 13, 2300 København S, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets