Harvest 2021

Thu Oct 14 2021 at 06:00 pm to Fri Oct 15 2021 at 11:59 pm

Teaterøen | Copenhagen

Roots & Jazz
Publisher/HostRoots & Jazz
Harvest 2021
Advertisement
HARVEST - en urban kulturevent og høstfest med roots, songwriter- og jazzmusik - er tilbage. Festivalen er for dig, der elsker håndspillet musik og savner nogen at høre det med. Det får du mulighed for nu, til to dage med det bedste af dansk og internationalt roots og songwriter fredag aften. Dertil et brag af en New Orleans fest torsdag.
Vi glæder os helt enormt til at genindtage de stemningsfulde unikke rammer på den yderste havnekaj på Refshaleøen i den nu nedlagte og super autentiske afmagnetiseringsstation - Magneten. Med havnefronten, byens lys og himlen som baggrundtæppe venter der to store aftener
Det er på tide vi alle kommer ud af coronaens skygge og møder hinanden i baren og på dansegulvet face to face. Vent ikke for længe med at købe billet, da der er et yderst begrænset antal til salg.
Ud over et unikt musikprogram serveres lækker soulfood fra BIG EASY fra kl. 18 og kolde drikkevarer til ganen.
I år blænder vi op for samarbejdet med Godset i Kolding, Spillestedet Vinduet i Bjert Gamle Brugs, Jazz i Trekanten samt Mardi Gras Copenhagen. 10 bands og artister over tre dage i to byer. What is not to like?

-----
Torsdag 14/10 kl 19:00 (Mad serveres fra kl 18:00)
Mardi Gras Copenhagen X Harvest 2021
Minifestivalen Mardi Gras Copenhagen præsenterer første dag på Harvest New Orleans kultur ala det legendariske Mardi Gras karneval. 4 bands og 2 solister står på scenen til en funky, varm og yderst festlig aften; En oplagt måde at ryste corona-tiden af sig OG samtidig ryste sin røv.
Mardi Gras Copenhagen foregår "normalt" under Copenhagen Jazz Festival, men denne aften præsenteres en kick off event i samarbejde med KBHs nye urbane roots festival; Harvest. Musikken fra New Orleans repræsenterer netop rødder af alt rytmisk musik og derfor er de to events i total grundlæggende synergi.
På scenen står cremen af det danske New Orleans miljø samt store navne fra blues scenen i Danmark; Dusty Rag Jazz Band giver den helt oldschool gademusik fra "The Big Easy" nyt, Danish Music Award vinder Big Creek Slim giver unik intimkoncert, Jazz Five møder soul og bluessangerinde Sahra Da Silva og til sidst giver legenderne fra Wonderbrazz en funky New Orleans lussing til dansegulvet plus special guest.

PROGRAM TORSDAG 14/10:
18.00: Dørene åbner og maden serveres
19.30: Big Creek Slim/Peter Nande/Chris Copen
21.00: Jazz Five feat. Sahra Da Silva
22.30: Wonderbrazz + special guest
Dusty Rag Jazz Band spiller i den lille sal løbende i løbet af aftenen. Der ud over serveres lækre New Orleans drinks i baren, udsøgt soul food fra Big Easy Street Food og film screenings med kortfilm om New Orleans.

LINE-UP:
- Wonderbrazz + special guest -
”We are Wonderbrazz, we’re shaking your ass!” Sang, en tight hornsektion, trommer, percussion og hammondorgel er ingredienserne i Wonderbrazz magiske gryde. Tilsæt masser af interaktion med publikum, et udadvendt og let tilgængeligt mix af jazz, soul, boogaloo og New Orleans 2nd line og dér har du opskriften på en uforglemmelig aften i selskab med 6 fremragende musikere + special guest.
- Jazz Five feat. Sahra Da Silva -
Hvordan lyder det når Danmark møder New Orleans i 2021? Jazz Five giver svaret med deres funky og bluesy stil - denne gang med special guest, Sahra Da Silva.
Et sted i midten af soul, blues og jazz står Sahra Da Silva klippefast som en stadig spirende sangerinde med en stemme, der vokser sig større og flottere for hver dag. Hun har 10 år bag sig på den danske bluesscene og har optrådt med et utal af danske soul og blues artister.
- Big Creek Slim/Peter Nande/Chris Copen -
Hvis du er til autentisk blues og roots, så gå ikke glip af dette act når Mardi Gras Copenhagen forvandles til en Juke Joint som var det et sted dybt sydpå i Louisiana. Big Creek Slim AKA Marc Rune stormer fortsat frem på bluesscenen med sin rå og pågående stil. Big Creek Slim er lavet af blues eller også er blues lavet af ham. Han har netop vundet en Danish Music Award for tredje gang med albummet "First Born". Denne aften møde Big Creek Slim på scenen to sværvægtere på den danske blues-scene: den danske mundharmonika legende Peter Nande og den unge blues pianist, Chris Copen.
- Dusty Rag Jazz Band -
Dusty Rag Jazz Band (DRJB) blev til med formålet og drømmen om i videst muligt omfang, at tilgængeliggøre den levende jazzmusik i Danmark. Stilen og inspirationen trækker tydelige tråde til gademusikken i jazzens arnested, New Orleans.
Repertoiret består primært af traditionelle jazzsange med rødder i blues- og folkemusikken i 1900-tallets Amerika, men i de senere år har bandet også inkluderet danske viser, arabiske klagesange og egne kompositioner.
MARDI GRAS COPENHAGEN ER STØTTET AF:
DMF, Artisten, Slot og Kulturstyrelsen, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden og Dansk Kapelmester Forening
----
Fredag 15/10
3 stærke og personlige sangskrivere
PROGRAM:
18.00: Dørene åbner og maden serveres
19.00: Kathrine Schmidt
20.30: Julie Maria
22.00: Irish Mythen
LINE-UP:
- Irish Mythen(CAN/IRL) -
’She is a force of nature and a gift from The Almighty’, har en anmelder engang sagt. Og hun har mere power end de fleste punkorkestre. Irish Mythens stemme bevæger sig fra silkeblød til rusten og rå i kanten, og bakkes op af hendes rustikke og rytmiske guitarspil. Hendes sange er 'in your face' og hun har taget det danske roots-publikum med storm på et utal af Tønderfestivaler og spillesteds-tournéer. Vi er mere end henrykte for at det er lykkes at få hende til Danmark igen.
- Julie Maria -
En af Danmarks absolut bedste sangskrivere - dette har Julie Maria bevist mange gange - også i år blev det til optagelse i den nye højskolesangbog. Julie Maria har i de senere år bevæget sig væk fra de mere hitprægede produktioner og fundet et nyt kunstnerisk udtryk - mere organisk, transparent, ærligt og råt. Hendes evne til at skrive hooks er der stadig intet galt med! Så glæd dig til at være vidne til et stop på Julie Marias musikalske rejse, der kun lige er begyndt.
- Kathrine Schmidt -
En af de mest vellykkede nye danske navne på americana-scenen i Danmark. Hende kommer vi til at høre mere til! Stilsikker sangskrivning og ubesværet sammenspil er nogle af ordene, der skal associeres med Kathrine Schmidt. Hendes vokal er langt over niveau og de harmoniske korarbejde er spot on. Hende glæder vi os til at følge.
Advertisement

Event Venue & Nearby Stays

Teaterøen, William Wains Gade 11, Copenhagen, Denmark

Tickets

DKK 112.49 to DKK 300.62

Sharing is Caring: