Advertisement
Fra 18.–21. juni vender GENERATION tilbage som Københavns filmfestival, der er dedikeret til at fremhæve vor tids mest markante filmtalenter fra hele verden.Filmvisninger, fester, kunstnermøder, debatter og samtaler om tidens vigtige dagsordener er på programmet i dette års udgave, der åbner med Pete Ohs’ ‘Erupcja’ med Charli XCX i hovedrollen.
Det fulde program er ude nu, og du kan gå på opdagelse i det på generationfestival.dk.
14 spillefilm og 8 kortfilm fra festivaler verden over er blevet håndplukket ud fra deres potentiale til at sætte nye dagsordener og rykke filmkunsten nye veje.
2025-udgaven markerede en milepæl i festivalens relativt korte levetid. Med det hidtil største program af 19 afgangsfilm, lige så mange internationale titler og et væld af talks og fester, satte vi publikumsrekord og mærkede en kæmpe opbakning til vores lille festival.
I år retter vi blikket udad, og kan præsentere et fokuseret program bestående af nye kunstneriske temperamenter, som alle har markeret sig på de store internationale filmfestivaler i løbet af året.
Som altid er programmet kurateret og tilrettelagt af en redaktion bestående af Filmskolens studerende, og igen i år viser vi filmene i samarbejde med Empire Bio, Cinemateket og Gloria Biograf.
Om GENERATION
GENERATION blev grundlagt af Den Danske Filmskole i 2023 ud fra ønsket om at etablere et kulturelt samlingspunkt, hvor nye, store tendenser og filmkunsten diskuteres og fremhæves – set fra et ungeperspektiv. Siden første udgave i 2023 er festivalen vokset ud af rammerne på Filmskolen, og i år finder den også sted i Empire Bio, Gloria Bio og Cinemateket.
Programmet er tilrettelagt i samarbejde med studerende fra Filmskolen, og byder i år på 14 internationale film + 8 kortfilm fra store, vægtige filmfestivaler i Cannes, Berlin, Venedig, Toronto, Locarno og Sundance. Suppleret med fester, talks og debatter med filmskabere, kunstnere og meningsdannere, der giver nye perspektiver på filmene og på tidens store samtaler.
Advertisement
Event Venue
Theodor Christensens Plads 1, 1437 Copenhagen, Denmark, Theodor Christensens Plads 1, 1437 København K, Danmark, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











