Advertisement
Døre: 19.00Showstart: 20.000
Billetpris: DKK 750,- + gebyr
Køb billet via United Tickets fra mandag den 2. februar kl. 10.
----------
De alternative rock-giganter Garbage gæster København til juni – denne gang med det originale lineup samlet igen!
Garbage har siden gennembruddet i midten af 90’erne sat et tydeligt aftryk på alternativ rock med albums som Garbage (1995), Version 2.0 (1998) og Beautiful Garbage (2001) og sange som “Stupid Girl”, “Only Happy When It Rains”, “Push It” og “I Think I’m Paranoid”. Bandets særlige spænding mellem elektroniske teksturer, tunge guitarer og Shirley Mansons karismatiske vokal har gjort dem både indflydelsesrige og vedkommende på tværs af generationer.
Koncerten i København knytter sig samtidig til bandets ottende album Let All That We Imagine Be The Light, der er skabt under usædvanlige omstændigheder. Albummet tog form, efter Shirley Manson i 2024 måtte afbryde turnéen med alvorlige smerter fra en gammel skade. Mens hun gennemgik genoptræning, begyndte de øvrige bandmedlemmer at opbygge stemninger og lydskitser i studiet og sende dem til hende som kreative afsæt.
Resultatet er et album, hvor teksterne kredser om sårbarhed, overlevelse, fællesskab og håb, og hvor Garbage bevæger sig i et atmosfærisk og filmisk lydunivers med markante basgange, skarpe riffs og mørke klangflader. Et udtryk, der både føles genkendeligt og fornyet – og som vidner om et band, der stadig insisterer på at udvikle sig kunstnerisk.
Når Garbage går på scenen i Store VEGA den 4. juni, bliver det derfor en aften, hvor nyt materiale og et stærkt bagkatalog mødes i en koncertoplevelse med intensitet og nærvær.
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
VEGA, Enghavevej 40,Copenhagen, Copenhagen , Denmark
Tickets
Concerts, fests, parties, meetups - all the happenings, one place.











