Advertisement
Kære alle.Vi kan med glæde meddele, at vores EP “Scenarios” er færdig. Den er indspillet hos Peter Wegener, produceret af Oliver Kjølstad og mastering af Jasper Jagd. Abdalla Elabd har arrangeret strygere og Nils-bro Müller spiller pedal steel på EP’en. Glæd jer!🎀
I forbindelse med udgivelsen d. 21/2-25, vil vi gerne invitere til release-fest selv samme aften på Råhuset på Vesterbro. I kan forvente at høre EP’en, samt gamle og nye numre.
Da vi ønsker os en fest, er der en gratis fadøl til de første 50 mennesker! Vi håber, I vil feste med os hele natten :)
Program:
kl. 19.30: Døre åbner
kl. 20.00: Morgan Helltown & The Lost Cause åbner scenen
kl. 21.00 North Folk spiller
kl. 23.30 After party (lokation kommer)
Entré: 60 kr i døren
//North Folk//
I tæt kontakt med publikum og gennem hjerteskærende musik, leverer North Folk toner fra scenen, som rører og heler publikums hjerter. Lytteren tages med på en rejse til de dybeste floder og de højeste bjergtinder. Alle inviteres med i North Folk-familien og med på toget, når de ruller gennem landskabet og ind i mørke skove, hvor livets stormvejr og sommerdage, tab af kærlighed og fortællinger om dagligdagen reflekteres i det socialrealistiske tekstunivers.
Gennem smukke vokalharmonier, som er et af kendetegnene ved gruppen, lyder Tues guitar som vinden i de knejsende graner, jernbanesporene og det støvede ørkensand. Under denne scene lægger Theodor og Jacob et fundament af bas og trommer, der vugger både voldsomt og sirligt som en togtur gennem prærien og til toppen af Rocky Mountains.
North Folk henter deres inspiration hos blandt andre Chris Stapleton, Jolie Holland, Sarah King, Ryan Culwell, Sierra Ferrell, Alison Krauss & Union Station, Willie Nelson, Dolly Parton, Paul Simon, Joni Mitchell, Lana Del Rey, Daniel Norgren og danske Mike Andersen.
North Folk: Mai Kjeldgaard (vokal, keys, guitar), Jonas Holst (vokal, keys, guitar), Tue Damsgaard (el-guitar), Theodor Raarup Thomsen (bas), Jacob Gottschau Rozario (trommer)
//MORGAN HELLTOWN &
THE LOST CAUSE//
Outsider-folk
Morgan Helltown & The Lost Cause er en dansk duo, der mødes for at skrive sange om at komme igennem dagen uden at ødelægge for meget.
Genremæssigt bevæger Morgan Helltown & The Lost Cause sig indenfor et folk-, country- og americana-univers i et miskmask af genrer som de selv har valgt at kalde Outsider-folk.
Druk, fordærv, død, ødelæggelse og outsider-følelsen er temaer, som de to kammerater dyrker i deres sangskrivning.
Men selvom smerten og dæmonerne lurer rundt om hjørnet, selvom sangene er ofte er præget af melankoli og følsomhed, så er håb, humor og hjertevarme også væsentlige dele af bandets identitet. Disse modsætninger kommer til udtryk i sangskrivningen og i melodierne, men også ved bandets koncerter, hvor lytteren kan komme til at græde og grine sammen med bandet.
Den 5. november 2022 udgav duoen sit selvbetitlede debutalbum, som er blevet godt modtaget af publikum, ligesom GAFFA.dk kaldte albummet for et råt, ærligt, følsomt og solidt værk og skrev, at når man lytter til albummet, så ”overværer man, helt jordnært, to venner, der står og spiller nogle sange sammen. Man kan se det for sig”.
Dette er i sin essens duoens mission: At tage lytteren med ind i det intime rum, der opstår, når de mødes i øvelokalet med et par guitarer, en håndfuld bajere og en røvfuld sange.
Siden dannelsen i 2020 har duoen spillet utallige koncerter på diverse spillesteder og festivaler i Danmark, ligesom oktober 2023 bød på en Tysklandsturné på ni koncerter. I øjeblikket bruges tiden på at færdigskrive og indspillet plade nummer to, hvoraf de første singler ramte gaden i januar 2025.
BANDMEDLEMMER
Rasmus Christian Larsen: Sang og elektrisk guitar
Morten Krogh: Sang, akustisk guitar, mundharmonika, stompbox og tamburin
Advertisement
Event Venue & Nearby Stays
Råhuset, Onkel Dannys Plads 7, 1711 København V, Danmark,Copenhagen, Copenhagen , Denmark